Om antimikrobiel resistens
Antimikrobiel resistens (AMR) er mikroorganismers evne til at overleve eller udvikle sig på trods af en antimikrobiel agens, der normalt hæmmer eller dræber den pågældende mikroorganisme.
AMR er hvert år skyld i mere end 35.000 dødsfald i EU/EØS.
AMR har også store omkostninger for bl.a. sundhedssystemerne.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udråbte i 2019 antimikrobiel resistens som en af de 10 største globale trusler mod folkesundheden, som menneskeheden står over for. I juli 2022 erklærede Kommissionen og EU-landene AMR som en af de tre største sundhedstrusler.
Generelt viser de nyeste data en markant stigende tendens i antallet af infektioner og dødsfald, der skyldes infektioner, for næsten alle kombinationer af bakterie-antibiotikaresistens, navnlig i sundhedsvæsenet.
- Ca. 70 % af alle infektioner med antibiotikaresistente bakterier var infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.
- En fortsat øget resistens vil resultere i skønsmæssigt 10 millioner dødsfald årligt på verdensplan og et fald i det globale bruttonationalprodukt på 2-3,5 %.
- I 2050 vil verdensøkonomien kunne opleve en omkostning pga. AMR på op mod til 100 billioner US-dollar.
Læs mere:
Intensivering af EU's indsats
Den 13. juni 2023 vedtog Rådet en henstilling om intensivering af EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens med en One Health-tilgang.
Den 1. juni 2023 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens.
Den 26. april 2023 vedtog Europa-Kommissionen et forslag til Rådets henstilling om intensivering af EU's indsats til bekæmpelse af antimikrobiel resistens i en One Health-tilgang. Det var ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene som led i lægemiddelpakken.
Dette forslag til Rådets henstilling udvider og supplerer EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens fra 2017 inden for alle tre dimensioner af One Health-spektret for at maksimere synergierne og opnå en stærk og effektiv indsats mod antimikrobiel resistens i hele EU.
Formålet med forslaget til Rådets henstilling er at:
- styrke de nationale One Health-handlingsplaner for bekæmpelse af AMR
- styrke overvågningen/monitoreringen af antimikrobiel resistens og forbruget af AMR
- styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner
- styrke "antimikrobiel forvaltning" og rationel brug af antimikrobielle stoffer
- anbefale mål vedrørende AMR og forbruget af antimikrobielle stoffer til mennesker
- øge bevidstheden og sikre bedre oplysning og uddannelse
- fremme forskning og udvikling samt tilvejebringe incitamenter til innovation og adgang til antimikrobielle stoffer og andre medicinske modforanstaltninger mod antimikrobiel resistens
- udvide samarbejdet
- styrke globale tiltag.
Der blev indsamlet input til forslaget med følgende høringer, undersøgelser og rapporter:
- en indkaldelse af feedback vedrørende "Antimikrobiel resistens: henstilling om mere handling", som løb fra den 24. februar 2022 til den 24. marts 2022, som fik 161 kvalitative tilbagemeldinger og førte til indsendelse af 28 relevante dokumenter.
- en undersøgelse af en fremtidssikringsanalyse af EU's AMR-handlingsplan med henblik på i) at kortlægge aktuelle og fremtidige udfordringer og muligheder for bekæmpelse af AMR og EU-indsatsområder og ii) at foretage en foreløbig resultatvurdering af nogle af aktiviteterne i AMR-handlingsplanen fra 2017
- to undersøgelser til støtte for Kommissionens tjenestegrene vedrørende i) gennemførligheden af opbygning af lagre til bekæmpelse af AMR og ii) markedsføring af medicinske modforanstaltninger mod AMR
- en udtalelse om forvaltning af antimikrobiel resistens på tværs af sundhedssystemet (Managing antimicrobial resistance across the health system) fra det uafhængige ekspertpanel om effektive måder at investere i sundhed på
- en oversigtsrapport om EU-landenes nationale One Health-handlingsplaner for bekæmpelse af AMR
- resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen fra 2022 om AMR
- en rapport fra den undergruppe, der blev nedsat under EU's One Health-netværk vedrørende AMR.
EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens fra 2017
I juni 2017 vedtog Europa-Kommissionen EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, som EU-landene anmodede om i Rådets konklusioner af 17. juni 2016.
De vigtigste mål for denne nye plan skal nås inden for tre indsatsområder:
- EU skal være et forbillede for god praksis
- EU skal styrke forskning, udvikling og innovation
- EU skal medvirke til at sætte den globale dagsorden
Planen beskriver over 70 initiativer, der vedrører menneskers og dyrs sundhed og miljøet, og hvis fremskridt overvåges løbende.
Som led i gennemførelsen af handlingsplanen har Kommissionen vedtaget EU-retningslinjer for hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer til mennesker. Disse retningslinjer har til formål at reducere uhensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer og fremme hensigtsmæssig anvendelse af dem.
De er rettet mod alle aktører, der er ansvarlige for eller spiller en rolle i brugen af antimikrobielle stoffer. De supplerer EU's retningslinjer for hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer inden for dyresundhed.
Som følge af vedtagelsen af AMR-handlingsplanen fra 2017 og vedtagelsen af Kommissionens forslag til Rådets henstilling om intensivering af EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens ved hjælp af en One Health-tilgang har en række større initiativer bidraget til yderligere at styrke EU's reaktion på antimikrobiel resistens.
Der er tale om:
- den strategiske tilgang til lægemidler i miljøet
- fra jord til bord-strategien
- handlingsplanen for nulforurening
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 om veterinærlægemidler
- Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/4 om medicinske foderlægemidler
- Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1729
- lægemiddelstrategien for Europa
Der ydes støtte på AMR-området gennem både EU4Health-programmet og Horisont Europa-programmet.
Kommissionens tidligere handlingsplan (2011-2016)
Kommissionens handlingsplan fra 2011 for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens omfattede 12 foranstaltninger, der skulle gennemføres i samarbejde med EU's medlemsstater, og syv områder, hvor der var størst behov for en indsats:
- det skal sikres, at antimikrobielle stoffer anvendes korrekt på både mennesker og dyr
- det skal forhindres, at mikrobielle infektioner opstår og spreder sig
- der skal udvikles nye effektive antimikrobielle stoffer eller alternative behandlinger
- vi skal samarbejde med internationale partnere for at holde risikoen for AMR nede
- der skal føres bedre overvågning og tilsyn med medicin til dyr og mennesker
- forskning og innovation skal støttes
- der skal informeres og uddannes bedre.
Den evaluering af handlingsplanen, som Kommissionen offentliggjorde i oktober 2016, og de bidrag, der blev modtaget under den offentlige høring, har vist, at planen har en klar merværdi. Den viser politisk engagement og har stimuleret flere tiltag i medlemslandene samt bidraget til at styrke det internationale samarbejde.
Handlingsplanen har også skabt en ramme for styring og koordinering af internationale AMR-initiativer inden for overvågning og tilsyn samt forskning og udvikling. Evalueringen sammenfattes i dette faktablad.
Der også udarbejdet en ekstern rapport om evalueringen af Kommissionens handlingsplan for den voksende trussel fra antimikrobiel resistens (med bilag).
Inden denne evaluering blev der i februar 2015 udarbejdet en statusrapport om AMR-handlingsplanen (2011-2016), som viste, hvordan det gik med de initiativer, der var taget for at løse dette problem.
Kommissionen har også udarbejdet en detaljeret oversigt over de 12 tiltag, der indgår i handlingsplanen, og indføjet den i en køreplan (opdateret i november 2016), bl.a. en angivelse af de operationelle mål, de konkrete aktiviteter og fristerne.
EU's One Health-netværk vedrørende antimikrobiel resistens
EU's One Health-netværk vedrørende antimikrobiel resistens, der ledes af Europa-Kommissionen, omfatter regeringseksperter inden for menneskers og dyrs sundhed og miljøsektoren, EU's relevante videnskabelige agenturer, interessenter og eksperter fra Europa-Kommissionen.
Dets opgave er at forbedre koordineringen og dialogen mellem sundheds-, veterinær- og miljøsektorerne i EU-institutionerne og medlemslandene samt med interessenter i forbindelse med politiske tiltag til bekæmpelse af antimikrobiel resistens.
Udvalget mødes normalt to gange om året.
Bedre information til borgerne
For at øge bevidstheden om AMR har Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) indført den europæiske antibiotikadag, som har til formål at skabe en platform og understøtte nationale kampagner om fornuftig brug af antibiotika.
I årenes løb har den europæiske antibiotikadag – som hvert år markeres i november sammen med WHO's internationale uge for antimikrobielle stoffer – udviklet sig til en platform med global rækkevidde og partnerskaber med mange lande uden for EU samt interessenter i overensstemmelse med Kommissionens One Health-tilgang til antimikrobiel resistens.
Derudover iværksatte Kommissionen i september 2024 en informationskampagne, der skal føre til større bevidsthed om AMR blandt unge og bekæmpelse af AMR via en samfundsorienteret indsats. Endelig er EU en stærk fortaler for en mere intensiv One Health-reaktion på den globale AMR-trussel.
