Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
da
Public Health

EU's indsats mod antimikrobiel resistens

Om antimikrobiel resistens

Antimikrobiel resistens (AMR) er mikroorganismers evne til at overleve eller udvikle sig i tilstedeværelsen af en antimikrobiel agens, der normalt hæmmer eller dræber den pågældende mikroorganisme.

Antimikrobiel resistens er en af de største globale trusler mod folkesundheden og udviklingen. I juli 2022 udpegede Kommissionen og medlemsstaterne antimikrobiel resistens som en af de tre højest prioriterede sundhedstrusler, som kræver en koordineret indsats på EU-plan for at styrke beredskabet og indsatsen.

Antimikrobiel resistens er årsag til, at over 35 000 mennesker hvert år dør i EU/EØS som en direkte følge af en infektion forårsaget af antibiotikaresistente bakterier. De sundhedsmæssige konsekvenser er sammenlignelige med virkningerne af influenza, tuberkulose og hiv/aids tilsammen.

Data fra European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) viser en markant stigende tendens i antallet af infektioner og dødsfald, der skyldes infektioner, for næsten alle kombinationer af bakterie-antibiotikaresistens, navnlig i sundhedsvæsenet. Det anslås, at ca. 70 % af alle infektioner med antibiotikaresistente bakterier var infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet.

39 millioner dødsfald forventes at være direkte forårsaget af bakteriel antimikrobiel resistens mellem 2025 og 2050.

Antimikrobiel resistens har også store omkostninger for bl.a. sundhedssystemerne og økonomien. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anslår, at antimikrobiel resistens hvert år koster EU/EØS-landene næsten 11,7 mia. EUR i højere sundhedsudgifter og reduceret arbejdsstyrkeproduktivitet.

På verdensplan kan antimikrobiel resistens resultere i yderligere sundhedsudgifter på 1 billion USD om året i 2050 og et tab i bruttonationalproduktet på 1-3,4 billioner USD om året i 2030.

Antimikrobiel resistens er en trussel mod menneskers og dyrs sundhed samt miljøet, idet mikroorganismer såsom bakterier spredes i og mellem alle sektorer. Dette spørgsmål skal derfor tackles med en integreret indsats fra flere sektorer, kendt som One Health-tilgangen.

Intensivering af EU's indsats

Den 13. juni 2023 vedtog Rådet et forslag til en henstilling om intensivering af EU's indsats til bekæmpelse af antimikrobiel resistens i en One Health-tilgang. Det var ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene som led i lægemiddelpakken.

Rådets henstilling udvider og supplerer EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens fra 2017 inden for alle tre dimensioner af One Health-spektret (menneskers og dyrs sundhed og miljøet) for at maksimere synergierne og opnå en stærk og effektiv indsats mod antimikrobiel resistens i hele EU.

Rådets henstilling har følgende formål:

  • styrke de nationale One Health-handlingsplaner for bekæmpelse af antimikrobiel resistens
  • styrke overvågningen/monitoreringen af antimikrobiel resistens og forbruget af antimikrobielle stoffer
  • styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner
  • styrke "antimikrobiel forvaltning" og rationel brug af antimikrobielle stoffer
  • anbefale mål vedrørende antimikrobiel resistens og forbruget af antimikrobielle stoffer til mennesker
  • øge bevidstheden og sikre bedre oplysning og uddannelse
  • fremme forskning og udvikling samt tilvejebringe incitamenter til innovation og adgang til antimikrobielle stoffer og andre medicinske modforanstaltninger mod antimikrobiel resistens
  • udvide samarbejdet
  • styrke globale tiltag.

For at vurdere de fremskridt og resultater, der er opnået med gennemførelsen af AMR-handlingsplanen fra 2017 og Rådets henstilling om antimikrobiel resistens, bestilte Europa-Kommissionen et studie med henblik på at udforme en overvågningsramme.

Den 1. juni 2023 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens.

EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens fra 2017

I juni 2017 vedtog Europa-Kommissionen EU's One Health-handlingsplan mod antimikrobiel resistens, som EU-landene anmodede om i Rådets konklusioner af 17. juni 2016.

De vigtigste mål for denne nye plan skal nås inden for tre indsatsområder:

  1. EU skal være et forbillede for god praksis
  2. EU skal styrke forskning, udvikling og innovation
  3. EU skal medvirke til at sætte den globale dagsorden.

Planen beskriver over 70 initiativer, der vedrører menneskers og dyrs sundhed og miljøet, og hvis fremskridt overvåges løbende.

Som led i gennemførelsen af handlingsplanen har Kommissionen vedtaget EU-retningslinjer for hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer til mennesker. Disse retningslinjer har til formål at reducere uhensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer og fremme hensigtsmæssig anvendelse af dem.

De er rettet mod alle aktører, der er ansvarlige for eller spiller en rolle i brugen af antimikrobielle stoffer. De supplerer EU's retningslinjer for hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer inden for dyresundhed.

Som følge af vedtagelsen af AMR-handlingsplanen fra 2017 og vedtagelsen af Kommissionens forslag til Rådets henstilling om intensivering af EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens ved hjælp af en One Health-tilgang har en række større initiativer bidraget til yderligere at styrke EU's reaktion på antimikrobiel resistens.

Der er tale om:

Der ydes støtte til forskning, projekter og studier på AMR-området gennem både EU4Health-programmet og Horisont Europa-programmet.

EU's One Health-netværk vedrørende antimikrobiel resistens

EU's One Health-netværk vedrørende antimikrobiel resistens, der ledes af Europa-Kommissionen, omfatter regeringseksperter inden for menneskers og dyrs sundhed og miljøsektoren, EU's relevante videnskabelige agenturer, interessenter og eksperter fra Europa-Kommissionen.

Dets opgave er at forbedre koordineringen og dialogen mellem sundheds-, veterinær- og miljøsektorerne i EU-institutionerne og medlemslandene samt med interessenter i forbindelse med politiske tiltag til bekæmpelse af antimikrobiel resistens.

Udvalget mødes normalt to gange om året.

Som en måde at kommunikere på blandt medlemmerne af One Health-netværket vedrørende antimikrobiel resistens hoster Europa-Kommissionen EU-platformen for antimikrobiel resistens. Dette interaktive digitale netværk har til formål at fremme dialogen mellem kompetente myndigheder, virksomheder, civilsamfundsorganisationer og forskere om AMR-spørgsmål, der er relevante for Unionen.

Bedre information til borgerne

For at øge bevidstheden om antimikrobiel resistens har Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) indført den europæiske antibiotikadag, som har til formål at øge bevidstheden om truslen fra antibiotikaresistens mod folkesundheden og vigtigheden af fornuftig brug af antibiotika.

I årenes løb har den europæiske antibiotikadag – som hvert år markeres den 18. november sammen med den internationale uge for antimikrobiel resistens – udviklet sig til en platform med global rækkevidde og partnerskaber med mange lande uden for EU samt interessenter i overensstemmelse med Kommissionens One Health-tilgang til antimikrobiel resistens.

Derudover iværksatte Kommissionen i september 2024 en informationskampagne, der skal føre til større bevidsthed om antimikrobiel resistens blandt unge og bekæmpelse af antimikrobiel resistens via en samfundsorienteret indsats. Endelig er EU en stærk fortaler for en mere intensiv One Health-reaktion på den globale AMR-trussel.