Gå til hovedindholdet
Public Health

Det er vigtigt, at vi vurderer sundhedssystemernes resultater, så vi forstår, hvordan systemerne fungerer, og bliver i stand til at forbedre dem. Det er en kompliceret proces, der omfatter statistiske målinger, dybdegående analyser og udvikling af praktiske tiltag. Vi opnår grundige vurderinger af sundhedssystemenes resultater, når bl.a. beslutningstagere, statistikinstitutter, forskere, sundhedsudbydere og patienter i fællesskab gør en indsats.

Vurderingerne sikrer, at vi træffer beslutninger baseret på solid evidens. Sundhedsudbyderne kan også benytte vurderingerne som en metode til at holde øje med de fremskridt der sker, og vurdere god praksis, fordi sundhedsresultaterne på den måde bliver set i sammenhæng med strategierne for sundhedssystemet og med de funktioner, det har.

En god vurdering af resultaterne bidrager desuden til åbenhed og objektiv dokumentation, hvilket sikrer ansvarlighed over for borgerne. Et godt kendskab til, hvordan sundhedssystemerne fungerer, er også en forudsætning for forbedringer til gavn for patienterne.

Ekspertgruppe

Europa-Kommissionen har oprettet en ekspertgruppe om vurdering af sundhedssystemernes resultater for at give EU-landene et forum for udveksling af erfaringer inden for dette område og for at hjælpe nationale beslutningstagere ved at udpege værktøjer og metoder til udvikling af vurderingen af sundhedssystemernes resultater. Internationale organisationer såsom WHO og OECD bidrager proaktivt til ekspertgruppens arbejde.

Ekspertgruppens årlige arbejde er bygget op om prioriterede områder med fokus på udpegning af værktøjer og metoder til vurdering af forskellige emner hvert år som f.eks. sundhedsplejens kvalitet, integreret sundhedspleje og primær sundhedspleje.

Ekspertgruppen støtter tilpassede aktiviteter i medlemslande, som er interesseret i at gå dybere ind i resultatvurdering på nationalt plan. Den arbejder også på at skabe politisk interesse om spørgsmålet om vurdering af sundhedssystemernes resultater, så dens resultater kan bidrage til fornuftig beslutningstagning.

expertgp_strands.jpg

Rapporter fra ekspertgruppen

Se også