Gå til hovedindholdet
Public Health

Andre indikatorer

Når de politiske beslutningstagere skal udarbejde lovforslag på sundhedsområdet, har de behov for oplysninger om en bred vifte af faktorer af betydning for sundheden, f.eks. det sociale, økonomiske og administrative miljø.

EU indsamler indikatorer for mange af disse faktorer, som beskrives nedenfor.

Indikatorer for bæredygtig udvikling

I 2016 offentliggjorde Europa-Kommissionen sin meddelelse om Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid (COM(2016)739). Den giver et overblik over de politikker, der bidrager til at nå FN's 17 mål for bæredygtig udvikling – navnlig mål nr. 3, der skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

I 2017 udviklede Europa-Kommissionen en række indikatorer vedrørende målene for bæredygtig udvikling. Til brug for den første rapport om overvågning af bæredygtighedsmålene blev følgende 6 indikatorer udvalgt for mål nr. 3 om sundhed og trivsel:

Dertil kommer, at indikatorer vedrørende andre bæredygtighedsmål også er blevet knyttet til mål nr. 3 som "generelle indikatorer":

Nogle af disse indikatorer indgår i EU's liste over sundhedsindikatorer.

Evaluering af fremskridt

I sin årlige rapport om overvågning af bæredygtighedsmålene evaluerer Europa-Kommissionen fremskridtene med hensyn til at nå disse mål. Både den første overvågningsrapport fra 2017 om realisering af bæredygtighedsmålene i EU og en række andre værktøjer til vurdering af bæredygtighedssituationen i EU er tilgængelige for alle.

Den Europæiske søjle for sociale rettigheder

Formålet med den europæiske søjle for sociale rettigheder er et mere socialt og retfærdigt Europa, hvilket er en af Europa-Kommissionens hovedprioriteter. Den del af søjlen, der handler om offentlig støtte og social sikring, indeholder bl.a. indikatorer vedrørende sundhed:

  • Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling
  • Egenbetaling til sundhedsydelser
  • Sunde leveår ved det fyldte 65. år

Se desuden sociale indikatorer i EU og den fælles evalueringsramme for sundhed.

Indikatorer for unges sundhed i EU

EU-strategien for unge fastlægger en ramme for samarbejde i perioden 2010-2018. Formålet er at give unge mere lige muligheder og tilskynde dem til at deltage aktivt i samfundslivet. Samtidig skal strategien sikre, at der tages højde for ungdomsspørgsmål, når man formulerer, gennemfører og evaluerer politikker og tiltag, der kan få betydelig indflydelse på unges liv med hensyn til f.eks. uddannelse, beskæftigelse eller sundhed og trivsel.

Indikatorer for kvaliteten af sundhedspleje og patienters oplevelse

Projektet vedrørende indikatorer for kvaliteten af sundhedsplejen, som ledes af OECD med støtte fra Europa-Kommissionen, har til formål at måle og sammenligne kvaliteten af sundhedsplejen i forskellige lande. Hovedemnerne for projektet er:

Typisk måles sundhedsplejens succes ud fra overlevelsesrater eller helbredelsesrater efter behandling. Det gør, man i mange tilfælde ikke bliver opmærksom på vigtige forskelle, som kun viser sig, når man ser på det, patienterne selv beretter om resultatet af behandlingen og deres oplevelse af den.

OECD's spørgeundersøgelse om patientrapporterede indikatorer (PaRIS) vil sætte fokus på alvorlige mangler i informationen af patienter og medvirke til at indførelsen af et patientorienteret perspektiv på, hvor godt sundhedssystemerne fungerer.

Der arbejdes på at fremskynde vedtagelsen og indberetningen af patientrapporterede indikatorer på udvalgte behandlingsområder (brystkræft, udskiftning af hofter og knæ samt psykisk sygdom), og der er ved at blive udarbejdet en ny international patientspørgeundersøgelse, som fokuserer på behandlingen af komplekse, kroniske sygdomme inden for den primære pleje.