Gå til hovedindholdet
Public Health

Global sundhed

EU's globale sundhedsstrategi

Borgernes trivsel og liv, velstanden og stabiliteten i samfundene og bæredygtige økonomier kræver en global tilgang til sundhed. EU's globale sundhedsstrategi, der blev vedtaget i november 2022, er en ny måde at tackle sundhedsudfordringer på på globalt plan i en verden i forandring.

EU's globale sundhedsstrategi erstatter EU's globale sundhedspolitik fra 2010 og fastsætter tre prioriteter til håndtering af globale sundhedsudfordringer:

  • bedre sundhed og trivsel gennem hele livet
  • bedre sundhedssystemer og øget universel sundhedsdækning
  • forebyggelse og bekæmpelse af sundhedstrusler, bl.a. pandemier, ved hjælp af One Health-modellen, som er en mere sammenhængende tilgang.

EU vil bidrage til at forme en ny verdenssundhedsorden med:

  • stærk global styring i et komplekst geopolitisk miljø
  • internationale partnerskaber på sundhedsområdet
  • udnyttelse af Team Europe-tilgangen
  • mere effektiv finansiering ved at fremme innovativ finansiering, samling af ressourcer internationalt og saminvestering.

Strategien repræsenterer den eksterne dimension i den europæiske sundhedsunion, som beskytter europæernes trivsel og deres sundhedssystemers modstandsdygtighed. Den er også en vigtig del af Global Gateway, som opbygger partnerskaber mellem ligeværdige parter baseret på fælles ansvar.

Sundhedssamarbejde med FN

EU har skabt en stærk relation til De Forenede Nationer (FN) gennem sit tætte samarbejde med FN's sekretariat og FN's agenturer, fonde og programmer. Samarbejdet omfatter både global sundhed og spørgsmål, der er direkte knyttet til sundhed, herunder udvikling, menneskerettigheder, klimaændringer, krisestyring og humanitær bistand.

EU støtter Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der sidder inde med den største viden om global sundhed i FN-systemet.

Europa-Kommissionen deltager aktivt i drøftelserne om global sundhed i G20-gruppen, som er det internationale forum for regeringer og centralbankchefer i de 20 førende industrialiserede lande og vækstøkonomier, og G7-gruppen, der repræsenterer verdens 7 største udviklede økonomier.

Blandt de emner, der drøftes, kan nævnes:

Målene for bæredygtig udvikling

FN's 17 mål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i 2015, danner en global ramme for indsatsen frem til 2030.

Mange af målene er knyttet til sundhed, men et af dem fokuserer specifikt på det. Udviklingsmål 3 er at "sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper". Fokusområderne omfatter bl.a.:

  • Smitsomme sygdomme som HIV/AIDS, tuberkulose og hepatitis
  • Ikkeoverførbare sygdomme og psykisk sundhed
  • Narkotikamisbrug
  • Tobaksrygning
  • Adgang til vacciner og medicin
  • Sundhedsfinansiering og sundhedspersonale

Europa-Kommissionen og EU-landene har et fælles ansvar for at medvirke til at nå bæredygtighedsmålene. Kommissionens svar på 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling er beskrevet i en meddelelse fra 2016 med titlen Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid og et ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.

Dette svar indebærer f.eks. at inkorporere målene for bæredygtig udvikling i alle EU's politikker og initiativer, regelmæssigt at rapportere om fremskridt, at samarbejde med de vigtigste interessenter og at udvikle en langsigtet vision.

EU's website for bæredygtig udvikling indeholder detaljeret information om, hvordan EU hjælper med at gennemføre 2030-dagsordenen og nå målene for bæredygtig udvikling.

Forummet for global sundhedspolitik og Kommissionen

For at styrke sin globale sundhedspolitik afholder Kommissionen et forum for global sundhedspolitik, som samler repræsentanter for internationale organisationer, NGO'er og erhvervslivet. Forummet skal hjælpe med at styrke EU's indflydelse på den globale sundhed ved at sikre overensstemmelse mellem de interne og eksterne sundhedspolitikker, hvad angår de globale sundhedsmål.

Det globale forum for sundhedspolitik blev oprettet på grundlag af Kommissionens meddelelse om global sundhed fra 2010 og Rådets efterfølgende konklusioner. De afdelinger i Kommissionen, som primært er involveret, er Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling og Generaldirektoratet for Forskning og Innovation.

Initiativet vedrørende sundhedssikkerheden i verden

Som medlem af initiativet vedrørende sundhedssikkerheden i verden (GHSI) arbejder Europa-Kommissionen tæt sammen med WHO og G7+-landene (USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Mexico) om at lægge en effektiv og velorganiseret global strategi for beredskab og indsats i forbindelse med potentielle sundhedstrusler.

Initiativet vedrørende sundhedssikkerheden i verden blev oprettet i november 2001 under ledelse af det tidligere U.S. Department of Health and Human Services. Kun fire EU-lande er officielle medlemmer af initiativet, men Europa-Kommissionens medlemskab sikrer, at resultaterne af drøftelserne i dette forum kommunikeres ud til alle EU-landene via Kommissionens eget Udvalg for Sundhedssikkerhed.

Initiativets ministerforum har et årligt møde med deltagelse af sundhedsministrene fra G7+-landene og EU's kommissær for sundhed. Desuden er WHO involveret som teknisk rådgiver.

Resultater af GHSI

  • Øget beredskab og indsats over for kopper
  • Forbedret international kommunikation og risikostyring
  • Test og øget laboratoriekapacitet
  • Øget beredskab og indsats over for globale influenzapandemier
  • Beredskab over for kemiske og radiologiske trusler