Gå til hovedindholdet
Public Health

For at kunne redde liv er det vigtigt, at man har adgang til medicinsk udstyr, herunder medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (IVD), og kan tilbyde innovative sundhedsplejeløsninger til diagnosticering, forebyggelse, overvågning, forudberegning, prognosticering, behandling eller lindring af sygdomme.

EU har en konkurrencedygtig og innovativ sektor for medicinsk udstyr, hvor små og mellemstore virksomheder spiller en aktiv rolle. Sektoren hviler på en lovgivning, som har til formål at sikre, at det indre marked fungerer problemfrit, og tager udgangspunkt i at sikre patienter og brugere en høj grad af beskyttelse.

Over 500.000 typer medicinsk udstyr, herunder medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, er tilgængelige på markedet i EU. Eksempler på medicinsk udstyr er hæfteplaster, kontaktlinser, røntgenudstyr, pacemakere, brystimplantater, softwareapps og hofteproteser. Udstyr til in vitro-diagnostik bruges til undersøge blodprøver, f.eks. for HIV, graviditetstest og til systemer til blodsukkermåling til diabetikere.

Sektoren for medicinsk udstyr er vigtig for at kunne tilbyde sundhedspleje til borgerne, og den er en vigtig aktør i både den europæiske og den globale økonomi.

Sektormæssige udfordringer

Sektoren er i konstant og hurtig udvikling, og derfor kan det give særlige udfordringer på nationalt, europæisk og internationalt plan at sikre langtidsholdbare forordninger, der tilgodeser både sikkerhed og innovation.

  • De offentlige sundhedssystemer
    • De offentlige sundhedssystemer i EU skal løbende tilpasses for at kunne opfylde nye og kommende behov, og det kræver, at man opbygger en fælles forståelse af målene for sundhedsplejen for at kunne fjerne uligheder og tage hånd om de aldrende befolkninger
  • Adgang til sundhedspleje
    • At sikre adgang til sundhedspleje kan være omkostningstungt, både for patienten og for de nationale sundhedssystemer, og derfor skal EU sikre, at patienterne får nemmere adgang til medicinsk udstyr, der er til at betale
  • Bæredygtig innovation
    • For at fremme innovation skal forskning og udvikling afstemmes efter den nyeste videnskabelige og teknologiske udvikling, og man skal arbejde hen imod at få en cirkulær og grøn økonomi, uden at dette sker på bekostning af konkurrenceevnen.

Hvad gør Europa-Kommissionen?

Det er en centralt mål for Europa-Kommissionen at styrke konkurrenceevnen og samtidig sikre, at medicinsk udstyr fungerer sikkert og effektivt. For at opfylde målet indgår Kommissionen jævnligt i samarbejde med patient- og brancheforeninger om at udforske mulighederne for at tilbyde innovativt udstyr til patienterne og samtidig hjælpe virksomhederne og fastholde væksten.

Brexit