Vi skal se tilbage for at kunne se frem: midtvejsevalueringen af strategien for det digitale indre marked er med til at fastlægge fremtidige initiativer
Midtvejsevalueringen af strategien for det digitale indre marked fra 2015 er netop blevet gennemført, og det har givet en mulighed for at gøre status over de opnåede resultater og forberede nye tiltag. Tapani Piha, som er chef for e-sundhed i generaldirektoratet for sundhed og forbrugere, fortæller her om Kommissionens planer.
Først skal vi lige have på plads, præcis hvad udtrykket "det digitale indre marked" dækker over.
Det digitale indre marked er et markedsmiljø, hvor den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret, og hvor både privatpersoner og virksomheder let kan få adgang til onlinevarer og -tjenester. Det er en af Kommissionens topprioriteter at skabe og støtte dette marked, som potentielt kan bidrage med 415 mia. euro til den europæiske økonomi og have en gavnlig effekt på andre vigtige områder.
Hvordan kan det digitale indre marked påvirke folkesundheden?
Det digitale indre marked kan være en vigtig drivkraft for støtten til den stærkt tiltrængte reform af social- og sundhedsområdet i Europa. Og det er særligt spændende, at det giver mulighed for at indsamle og udveksle sundhedsdata og for med nye apps og andre elektroniske løsninger at sætte borgerne i stand til at forvalte deres egen sundhed.
Initiativet til digitalisering af sundhedsplejen kan sætte gang i nye og større integrerede sundhedsplejeløsninger i hele Europa, og det kan igen betyde bedre sundhed og livskvalitet for borgerne, mere bæredygtige sundheds- og plejesystemer og en saltvandsindsprøjtning til økonomien.
Kan du nævne nogle af de centrale udviklingstendenser?
Med det europæiske netværk af referencecentre får vi helt nye muligheder for diagnosticering og behandling af patienter med sjældne sygdomme. De får gavn af den ekspertise, som specialister fra hele EU sidder inde med. Dertil kommer, at de digitale løsninger, som anvendes af europæiske netværk af referencecentre, kan bane vej for en mere generel brug af telemedicin.
En anden udvikling, som blot er én af mange, er, at digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed, vil gøre det nemmere at udveksle elektroniske recepter og patientjournaler på tværs af grænserne, hvilket i høj grad vil komme rejsende i Europa til gavn.
Hvilke bud på nødvendige fremtidige initiativer giver midtvejsevalueringen?
Det er nødvendigt med en koordineret og sammenhængende politisk vision for innovation inden for e-sundhed som en del af strategien for det digitale indre marked. Indtil nu har forslagene fokuseret på at skabe fremskridt på tre områder: 1) fuldstændigt at indføre retten for alle borgere til at få adgang til og dele deres sundhedsdata, 2) at støtte udviklingen af en sikker datainfrastruktur for en fælles pulje af data til brug for yderligere forskning, sygdomsforebyggelse og personligt tilpasset sundhedspleje og 3) at samarbejde på EU-plan for at fremskynde vedtagelsen af innovative løsninger i stor skala inden for bl.a. telemedicin og mobile sundhedsapps.
Aktiviteter på EU-plan
|
Europa-Kommissionen – Sundhed og fødevaresikkerhed |
|
Europa-Kommissionen – Den digitale økonomi og det digitale samfund |
|
Europa-Kommissionen – Den digitale økonomi og det digitale samfund |
Nyheder
|
Midtvejsevalueringen af strategien for det digitale indre marked viser gode fremskridt Strategien for det digitale indre marked blev lanceret i 2015. Halvvejs igennem fireårsplanen sætter denne evaluering fokus på de fremskridt, der er opnået, og det arbejde, der stadig skal gøres. Kommissionen har vedtaget en meddelelse, som bl.a. indeholder et afsnit om den digitale omstilling af sundhedhedsområdet. |
|
Her er de 10 ting, du ikke må gå glip af i e-sundhedsugen 2017 + en masse andet! Se listen i Kommissionens særlige nyhedsbrev om e-sundhed, aldring og trivsel, og bliv opdateret om den seneste udvikling inden for e-sundhed, som bl.a. handler om en mobilapp, der skal hjælpe med at opdage Parkinsons syge, og en dragt med sensorer, der kan analysere hjerneblødningspatienters bevægelser. |
|
De europæiske netværk af referencecentre giver håb for patienter med sjældne sygdomme Netværkene blev oprettet i marts 2017. De vil i høj grad lette kontakten mellem patienter med sjældne sygdomme og de specialister, der kan hjælpe dem. Læs mere om de europæiske netværk af referencecentre i Nyhedsbrevet Sundhed-EU fra 9. marts 2017, som fokuserede på dette emne. |
|
Digitaltjenesteinfrastrukturer (DSI'er) skal levere netbaserede tjenester på tværs af landegrænserne En hovedtjenesteplatform fungerer som et centralt knudepunkt på EU-plan, som de nationale infrastrukturer kan tilknytte sig. I 2018 indføres en sektorspecifik DSI for e-sundhed, som vil gøre det muligt at udveksle elektroniske recepter og patientjournaler medlemslandene imellem. |
|
Undersøgelsen opstiller politiske anbefalinger på 10 områder: oplysningskampagner, uddannelse, datakilder, åbne data og dataudveksling, applikationer og formål, dataanalyse, forvaltning af dataadgang og -anvendelse, finansiering og finansielle ressourcer samt juridiske og privatlivsrelaterede aspekter. |
|
Smart Open Services for European Patients: de vigtigste resultater og fremtidsudsigter De vigtigste mål for epSOS-projektet har været at give borgerne bedre og sikrere sundhedspleje, når de rejser i Europa, og udvikle en praktisk ramme for e-sundhed og en infrastruktur for informations- og kommunikationsteknologi. Projektet har sat gang i udvekslingen af e-recepter og patientjournaler, som nu er ved at blive gennemført gennem digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed. |
|
Projektet omfattede mere end 100 offentlige og private aktører fra 22 lande og havde til formål at samle det arbejde, der var blevet gjort i store pilotprojekter, med at lave generiske IT-løsninger til grænseoverskridende kommunikation, som kan bruges inden for alle politikområder. |