Kan solcreme være skadeligt?
af Qasim Chaudhry, formand for Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) og Ulrike Bernauer, formand for VKF's arbejdsgruppe om nanomaterialer i kosmetikprodukter.
Solbeskyttelse er den mest effektive måde at mindske risikoen for hudkræft på. Alligevel har man i årevis diskuteret risiciene ved både at bruge og undlade at bruge solcreme på grund af bekymringer om sikkerheden ved visse ingredienser – især de nye ingredienser i nanostørrelse, som er utrolig små materialer.
Nanomaterialer i kosmetiske produkter kan have flere forskellige funktioner, f.eks. som UV-filtre (såsom titandioxid og zinkoxid), som pigment (f.eks. kønrøg) og som antimikrobielt middel. Brugen af nanomaterialer i kosmetiske produkter i Europa reguleres gennem kosmetikforordningen (EF) nr. 1223/2009, som udtrykkeligt fastslår, at Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) skal 1) vurdere og afgive videnskabelige udtalelser om sikkerheden ved brugen af nanomaterialer i kosmetiske produkter og 2) give vejledning i samarbejde med relevante organer om datakrav og testmetoder, der tager højde for nanomaterialers særlige karakteristika. VKF evaluerer kosmetiske ingredienser, herunder nanomaterialer, for at se, om de er sikre for mennesker, mens andre sikkerhedsspørgsmål (f.eks. vedrørende miljøet) varetages af andre tilsynsorganer.
I 2013 offentliggjorde VKF en udtalelse, som fastslog, at nanotitaniumdioxid i koncentrationer på op til 25 % som UV-filter i solbeskyttelsesprodukter, der påføres huden, var sikker at bruge på sund, intakt og solskoldet hud (VKF/1516/13). Men når et nanomateriales overflade ændres med andre ingredienser, kan det medføre en ændring af materialets egenskaber og dermed dannelse af mange forskellige varianter af et nanomateriale. Hvad angår nanotitaniumdioxid i solcremer konkluderede VKF, at sådanne varianter, som dannes som følge af overfladeændring, også kan betragtes som sikre. VKF offentliggjorde for nyligt endnu en udtalelse (VKF/1580/16), som vurderer, om nanotitaniumdioxid overtrukket med andre materialer kan anses som sikker ved brug som UV-filter i kosmetiske produkter, der påføres huden. Udtalelsen konkluderer, at titandioxidnanomaterialer overtrukket med nærmere angivne mængder af tre andre belægningsmaterialer også kan anses som sikre til brug i kosmetiske produkter bestemt til brug på sund, intakt og solskoldet hud. Denne konklusion bygger hovedsageligt på undersøgelser af dermal penetration, som har vist, at disse nanomaterialer ikke trænger igennem huden og ind i kroppen.
VKF tager løbende sine udtalelser op til revision, når der foreligger ny videnskabelig dokumentation. Faktisk er komitéen i øjeblikket i gang med at revidere retningslinjerne for sikkerhedsvurderingen af nanomaterialer i kosmetik (VKF/1484/12) for at tage højde for videnskabelige fremskridt inden for nanoteknologi og nye testmetoder.
Mens VKF tackler disse udfordringer, kan forbrugerne trygt stole på, at alle nanomaterialer i kosmetiske produkter i Europa allerede har gennemgået den strengeste sikkerhedsvurdering i verden. Du skal derfor ikke være bange for at bruge solcreme – kun for ikke at bruge det! Solbeskyttelse er endda blandt de tolv råd i den europæiske kræftkodeks til at mindske risikoen for kræft.
Læs mere
Der er indtil videre ingen sundhedsrisici, som dæmper den lyse fremtid for LED-lys
Du læser med stor sandsynlighed dette på en computerskærm, tablet eller smartphone, som bruger LED-lys (lysemitterende dioder), og du ser garanteret også mange forskellige anvendelser af LED i din hverdag – i form af indendørs- og udendørsbelysning, i biler, på vejskilte og som dekoration. Fordi LED-lys er meget energieffektivt, holdbart og kompakt, og fordi det ikke afgiver varme udadtil, anvendes det i stort omfang, og derfor har Europa-Kommissionen bedt Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici (SCHEER) om at vurdere, om denne type belysning kan udgøre en risiko for menneskers helbred.
LED-udstyr udsender optisk stråling, som ikke trænger ind i kroppen, men som muligvis kan skade øjne og hud afhængig af mange faktorer som eksponeringens varighed, bølgelængden og lysets styrke. Men undersøgelser viser, at stråling fra LED-skærme i TV-apparater, bærbare computere, telefoner, tablets og legetøj udgør under 10 % af den højeste værdi, som anses som ufarlig for nethinden. Det vil sige, at de ikke udgør nogen risiko for øjet ved almindelig brug.
Faktisk vil normal eksponering for optisk stråling fra LED-lys sammenlignet med sollys sandsynligvis være ubetydelig. Andre former for belysning udsender også optisk stråling, som indgår i det elektromagnetiske spektrum.
Ældre mennesker kan opleve blænding, "phantom array" og flimmer for øjnene, når de ser på LED-lys, og mindre børn kan finde blåt LED-lys meget blændende, men SCHEER har konkluderet, at der ikke er nogen dokumentation for, at befolkningen i almindelighed er udsat for direkte sundhedsskadelige virkninger fra LED-lys, hvis det anvendes på almindelig vis. Der skal dog forskes yderligere i området, særligt for at undersøge virkningen af langvarig lavniveaueksponering. Og eftersom LED-teknologien er i stadig udvikling, ønsker SCHEER fortsat overvågning of LED-lys og de eventuelle sundhedsrisici, det kan medføre for befolkningen.
Læs mere i SCHEER's nyligt offentliggjorte endelige udtalelse om sikkerheden ved LED-lys, eller få præsenteret hovedpunkterne uden at læse hele det videnskabelige grundlag og forklaringerne i resuméet af udtalelsen og faktabladet, som begge findes online.
Læs mere