Infektionssygdomme kan spredes hurtigt, hvis der ikke bliver grebet ind rettidigt. Ved grænseoverskridende udbrud skal indsatsen iværksættes hurtigt, målrettet og koordineret. På samme måde kan kemiske trusler eller miljøkatastrofer (f.eks. vulkanudbrud) hurtigt få konsekvenser på tværs af landegrænser eller overstige det enkelte lands indsatskapacitet.
EU's rolle i styringen af sundhedskriser er primært at sikre koordinering af indsatsen, så de konkrete foranstaltninger til beskyttelse af folkesundheden forbliver de nationale myndigheders ansvar, og der tages højde for faktorer som f.eks. den epidemiologiske situation i det enkelte land, samfundsstrukturen og kapaciteten i de nationale sundhedssystemer.
Kommissionen arbejder tæt sammen med alle EU-landene om at sikre, at indsatsen er sammenhængende og effektivt koordineret. Kommissionen kan også iværksætte instrumenter på EU-niveau i form af direkte støtte til EU-landene, herunder fælles indkøb.
Senest har covid-19-pandemien udgjort en alvorlig sundhedskrise, der kræver en omfattende og koordineret indsats på EU-niveau. Et eksempel på en tidligere indsats koordineret på EU-niveau var ved udbruddet af ebolavirus i Vestafrika.
Udvalget for Sundhedssikkerhed
Udvalget for Sundhedssikkerhed (HSC) koordinerer EU's hurtige indsats over for alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Det er et centralt forum for udveksling af oplysninger om konkrete tiltag vedtaget i de enkelte lande, og udvalget fastlægger i samarbejde med Europa-Kommissionen indsatsen vedrørende beredskab, planlægning, risiko- og krisekommunikation og respons.
HSC er sammensat af repræsentanter for EU-landenes sundhedsmyndigheder, og kandidatlande og potentielle kandidatlande deltager som observatører. Særligt for HSC's møder om covid-19 inviteres lande som Storbritannien, Schweiz og Ukraine til at deltage for at styrke samarbejdet.
HSC afholder møder med faste intervaller og – når situationen kræver det – på anmodning fra Europa-Kommissionen eller et EU-land. Kommissionens repræsentant er formand for udvalget. HSC har afholdt jævnlige møder siden covid-19-pandemiens udbrud.
Hvis et EU-land ønsker at indføre foranstaltninger på folkesundhedsområdet mod alvorlige grænseoverskridende trusler, skal det pågældende land informere de øvrige EU-lande og Europa-Kommissionen om foranstaltningernes art, formål og omfang forud for vedtagelsen – undtaget herfra er dog situationer, hvor det af hensyn til folkesundheden er nødvendigt at reagere omgående.
Repræsentanter fra de nationale sundhedstjenester rådfører sig i HSC med hinanden og Europa-Kommissionen for at koordinere
- deres nationale tiltag mod den alvorlige grænseoverskridende sundhedstrussel
- risiko- og krisekommunikation til offentligheden og til sundhedspersonalet, som kan tilpasses til de nationale behov og særlige forhold.
I tilfælde af en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel, der i omfang overstiger den nationale indsatskapacitet, kan de pågældende EU-lande anmode om hjælp fra andre EU-lande gennem Unionens civilbeskyttelsesmekanisme.
Lægemiddelprocedurer ved pandemitrusler
I tilfælde af pandemitrusler eller meget alvorlige trusler, der udgør en fare for folkesundheden i EU, kan Europa-Kommissionen erklære en folkesundhedskrise og dermed anvende særlige bestemmelser i EU's lægemiddellovgivning, der muliggør en fremskyndet markedsføringsgodkendelse for lægemidler. Den kan ligeledes overveje en hurtig procedure for godkendelse af pandemisk influenza-vacciner.
Kommissionen er ligeledes i løbende kontakt med centrale partnere såsom Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Risiko- og krisekommunikation
Klar og målrettet information og kommunikation til offentligheden og til sundhedspersonalet er vigtige elementer i kriseindsatsen på nationalt niveau.
EU bistår EU-landene i krisekommunikationen ved et udbrud men stiller ikke krav om, at kommunikationen skal samordnes. Kommissionens opgave er i stedet at sikre koordineringen mellem EU-landene, så kommunikationen til offentligheden og sundhedspersonalet bliver sammenhængende og ensartet.
Kommunikationsnetværk
EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed har etableret et kommunikationsnetværk, der fungerer som et underudvalg med deltagelse af kommunikations- og risikostyringseksperter fra EU-landene, Kommissionen og EU-agenturerne, som tager initiativer vedrørende kommunikationsindsatsen i en sundhedskrise.
Netværket formidler samarbejde:
- under en krise – ved at lette informationsudvekslingen fra starten af krisen og koordinere de nationale strategier og meddelelser til offentligheden for at sikre, at de er sammenhængende og ensartede og samtidig skræddersyede til de nationale forhold
- på langt sigt – ved at muliggøre udveksling af bedste praksis inden for sundhedsrisiko- og krisekommunikation og fremsætte anbefalinger vedrørende forebyggende tiltag.
Den tekniske arbejdsgruppe om diagnostiske covid-19-test
I forbindelse med covid-19-pandemien nedsatte Udvalget for Sundhedssikkerhed i maj 2021 en teknisk arbejdsgruppe om diagnostiske test for covid-19, som samler eksperter fra de 27 EU-lande og Norge samt repræsentanter fra Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed, Det Fælles Forskningscenter og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.
Den tekniske arbejdsgruppe vil især drøfte
- de forslag til ajourføring af EU's fælles liste over hurtige antigentest, som skal godkendes af Udvalget for Sundhedssikkerhed
- en harmoniseret protokol med fælles kriterier for uafhængige valideringsundersøgelser af hurtige antigentests kliniske ydeevne
Læs mere om den tekniske arbejdsgruppe og dens aktiviteter.
