Selv om udviklingen og indførelsen af e-sundhedsløsninger i sundhedssystemerne er en national kompetence, har EU forpligtet sig til at yde støtte gennem finansiering og platforme, hvor EU-landene kan samarbejde om at løse e-sundhedsrelaterede problemer.
Visse aspekter som f.eks. interoperabilitet og kvalitetsstandarder håndteres på europæisk plan gennem en koordineret indsats og digital tilpasning.
Platforme for samarbejde om politikker
Der findes flere forskellige samarbejdsplatforme:
- E-sundhedsnetværket, der er oprettet i henhold til direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, forbinder de nationale myndigheder med ansvar for e-sundhed. Gennem dette frivillige netværk kan EU-landene udstikke retningslinjer for udviklingen af e-sundhed i Europa og bidrage til udformningen af politikken for interoperabilitet og standardisering på e-sundhedsområdet. E-sundhedsnetværkets aktiviteter er baseret på de prioriteter, der er fastsat i det flerårige arbejdsprogram for 2018-2021.
Den fælles aktion til støtte for e-sundhedsnetværket, den såkaldte eHAction, blev sat i værk i 2018. Som den tredje fælles aktion af denne type bygger den videre på de vellykkede forgængere. Dens primære mål er at støtte e-sundhedsnetværket med teknisk og videnskabelig rådgivning for at gøre det lettere at levere sundhedsydelser på tværs af grænserne i hele EU og for at yde den nødvendige politiske støtte til digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed (eHDSI).
eHAction udvikler strategiske anbefalinger og instrumenter til støtte for de politiske drøftelser mellem e-sundhedsnetværket, EU-landene og Kommissionen på fire prioriterede områder, som er baseret på e-sundhedsnetværkets flerårige arbejdsprogram for perioden 2018-2021. Aktionen finansieres gennem EU's sundhedsprogram med det formål at:
- give borgerne mere indflydelse
- bidrage til innovativ anvendelse af sundhedsdata
- øge kontinuiteten i sundhedsplejen
- løse problemer i forbindelse med gennemførelsen
- e-sundhedsinteressentgruppen (eHSG) består af repræsentanter for europæiske paraplyorganisationer/sammenslutninger eller organisationer med et europæisk outreach inden for forskning, industri, standardisering og sammenslutninger, der repræsenterer brugere (patienter, fagfolk, udbydere osv.), der benytter/er aktive inden for e-sundhedssektoren. Interessentgruppens primære formål er at bidrage til udviklingen af e-sundhedspolitik på EU-plan. Den blev oprettet i 2012 og har 30 medlemmer samt mandat indtil udgangen af 2022.
- Oprettelse af digitaltjenesteinfrastrukturen for e-sundhed til grænseoverskridende udveksling af sundhedsdata for at sikre kontinuitet i behandlingen af borgerne, når de rejser til udlandet i EU
- Oprettelse af et europæisk sundhedsdataområde for at muliggøre en sikker anvendelse af sundhedsdata til støtte for pleje, forskning og politikudformning
- Det europæiske samarbejde er i øjeblikket ved at blive udviklet på følgende tekniske områder med henblik på at fremme fordelene og merværdien ved digital sundhed på konkrete operationelle områder:
- Praksisfællesskabet for organer med ansvar for adgang til sundhedsdata , HDABs-CoP, afspejler viljen til at samarbejde om at få styr på den komplekse sekundære anvendelse af sundhedsdata som led i den kommende forordning om det europæiske sundhedsdataområde. HDABs-CoP, der blev oprettet i januar 2024, omfatter myndigheder og tilknyttede enheder fra EU-lande og EØS-lande, der er ansvarlige for sekundær anvendelse af sundhedsdata inden for det europæiske sundhedsdataområde. HDABS-CoP fungerer som en midlertidig platform, EU-landene kan samarbejde, indtil forvaltningsstrukturen for det europæiske sundhedsdataområde formelt er fastlagt.
Den fælles aktion for det europæiske sundhedsdataområde, TEHDAS (Towards the European Health Data Space), blev sat i gang i 2021. TEHDAS har deltagelse af 26 europæiske lande (22 EU-lande og 4 andre europæiske lande).
Fællesaktionen skal understøtte Kommissionens arbejde med det europæiske sundhedsdataområde via et
- samarbejde mellem en række aktører, der bruger sundhedsdata til forskning og politikudformning (også kaldet sekundær anvendelse af data) i EU
- indsamling af bedste praksis i EU for sekundær anvendelse af data
- udvikling af koncepter og valgmuligheder for effektiv sekundær anvendelse af sundhedsdata
I disse koncepter og valgmuligheder skal der være fokus på styring, datakvalitet, infrastruktur og borgernes medindflydelse med hensyn til anvendelse af sekundære sundhedsdata i EU.
TEHDAS er oprettet som led i EU's tredje sundhedsprogram.
Finansiel støtte fra EU
For at gennemføre sin politik for e-sundhed bruger Kommissionen flere finansielle instrumenter:
- Connecting Europe-faciliteten (CEF) støtter tværeuropæiske netværk og infrastrukturer inden for transport, telekommunikation og energi. Den finansierer projekter, der tackler fælles udfordringer ved at stille teknisk og organisatorisk ekspertise til rådighed. Det tildelte budget, som Det Europæiske Råd foreslog for 2021-2027, er på 28.396 mio. euro for hele programmet.
- Programmet for et digitalt Europa vil investere i vigtige strategiske digitale ressourcer som et supplement til andre instrumenter til støtte for den digitale omstilling med et budget på 6.761 mio. euro som foreslået af Det Europæiske Råd.
- Horisont 2020, som er EU's største forskningsprogram, støtter forskning, innovation og samarbejde inden for IKT for sundhed og trivsel. Med dette program søger man desuden at tilskynde SMV'er til at opskalere e-sundhedsløsninger og udnytte markederne i udlandet. Det vil blive fulgt op af det næste Horisont Europa-program, der dækker perioden 2021-2027, og som har fået tildelt et budget på 75.900 mio. euro som foreslået af Det Europæiske Råd i juli 2020.
- Det tredje sundhedsprogram for 2014-2020 støttede de fælles aktioner og medfinansierede flere projekter inden for e-sundhed. Det efterfølgende EU4Health-program (2021-2027) vil fortsat støtte EU's indsats for e-sundhed. Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2020 giver det et budget på 1.670 mio. euro.
Forskning i e-sundhed
Kommissionen har sponsoreret to studier af telemedicin og big data, der skal give input til politikkerne for digital sundhed og pleje.
Kommissionen har bestilt en undersøgelse for at få en vurdering af EU-landenes regler for sundhedsdata i lyset af den generelle forordning om databeskyttelse (bilag). Undersøgelsen kortlægger, hvordan den generelle forordning om databeskyttelse implementeres i sundhedssektoren i de forskellige lande.
Den giver desuden et overblik over de juridiske og tekniske betingelser, der gælder i EU-landene for udveksling af sundhedsdata, samt de styringsmekanismer, der er indført for at gøre det lettere for tredjeparter at få adgang til sundhedsdata til genanvendelse.
Kommissionen gennemfører også en undersøgelse af huller i lovgivningen for at identificere hindringer for levering af digitale sundhedstjenester, anvendelse af kunstig intelligens på sundhedsområdet med særlig fokus på ansvar og anvendelse af sundhedsdata. Undersøgelsen ser desuden på artikel 14 i direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.
Kapacitetsopbygning og digitale færdigheder
Digitale løsninger inden for sundhed og pleje kan øge trivslen for millioner af borgere og radikalt ændre den måde, hvorpå sundheds- og plejeydelser leveres til patienter, hvis løsningerne udformes målbevidst og gennemføres på en omkostningseffektiv måde. De kan også bidrage til at imødegå sundhedskriser som f.eks. covid-19-pandemien.
Kommissionen understøtter opbygningen af EU-landenes kapacitet inden for anvendelsen af nye teknologier, bl.a. telesundhed og kunstig intelligens, og hjælper dem med at optimere deres sundhedssystemer gennem udvikling af indikatorer og benchmarking samt kortsigtede peer-evalueringer/twinning.
Som en vigtig del af digitaliseringen af sundheds- og plejesektoren arbejder Kommissionen sammen med EU-landene på at tilbyde uddannelse og efteruddannelse i digitale færdigheder, herunder opkvalificering, omskoling og videndeling, til studerende og sundhedspersonale, hospitalsadministratorer og politiske beslutningstagere.
