EU er ikke alene om at anerkende truslen fra antimikrobiel resistens og behandler dette spørgsmål på højeste politiske plan. Mange lande uden for EU og internationale organisationer beskæftiger sig med dette spørgsmål. Internationalt samarbejde er et centralt element i handlingsplanen mod antimikrobiel resistens. Erklæringer fra G7 (fra oktober 2015, juni 2015, april 2016, november 2017, juni 2021) og erklæringer fra G20 (fra maj 2017, oktober 2018, oktober 2019, november 2020, september 2021) viser, at problemets omfang gør det nødvendigt med et kvalitativt løft i den internationale opmærksomhed og en samordnet global indsats fra regeringernes side.
På globalt plan arbejder Kommissionen tæt sammen med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og er engageret i WHO's gennemførelse af den globale handlingsplan for antimikrobiel resistens.
De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) spiller en central rolle med hensyn til at støtte regeringer, producenter, forhandlere og andre interessenter i at træffe foranstaltninger til at minimere anvendelsen af antimikrobielle stoffer og forhindre udviklingen af antimikrobiel resistens. FAO reviderede også sin handlingsplan mod antimikrobiel resistens 2021-2025.
Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) anerkender også, at antimikrobiel resistens er et globalt problem for menneskers og dyrs sundhed, og fremmer ansvarlig og hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer for at bevare deres terapeutiske virkning hos både dyr og mennesker. OIE er engageret i at forebygge antimikrobiel resistens på verdensplan gennem forskellige foranstaltninger, nemlig fremme af ansvarlig og hensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer i veterinærmedicin og bedre viden om og overvågning af de mængder antimikrobielle stoffer, der anvendes i husdyrbrug.
WHO, FAO og OIE deler ansvaret for bekæmpelsen af antimikrobiel resistens og har oprettet en trepartsalliance vedrørende antimikrobiel resistens og et sekretariat for denne alliance. FAO, OIE og WHO's trepartsalliance arbejder tæt sammen med UNEP om at integrere miljødimensionen.
På grundlag af anbefalingerne fra FN's Interagency Coordination Group (IACG) vedrørende antimikrobiel resistens er tre globale forvaltningsstrukturer vedrørende antimikrobiel resistens blevet eller er ved at blive oprettet: Global Leaders Group (GLG), der er nedsat for at styrke det globale politiske momentum og lederskab med hensyn til antimikrobiel resistens, det uafhængige panel for dokumentation og partnerskabsplatformen.
Kommissionen og øvrige EU-institutioner, herunder Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), arbejder også tæt sammen med regeringerne og de relevante specialiserede agenturer i USA, Canada, Norge og Det Forenede Kongerige i Trans-Atlantic Task Force for Antimicrobial Resistance (TATFAR).
Kommissionen støtter også aktiviteter, der gennemføres af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med henblik på at vurdere de økonomiske virkninger af antimikrobiel resistens med en One Health-tilgang. Dette omfatter forskellige politiske løsningsmodeller for håndtering af antimikrobiel resistens samt evaluering af omkostningerne ved antimikrobiel resistens og politikkernes indvirkning på arbejdsmarkedet og økonomien som helhed.
Også på internationalt plan samarbejder landene gennem en mellemstatslig taskforce vedrørende antimikrobiel resistens, som rapporterer til Codex Alimentarius-Kommissionen.
