Gå til hovedindholdet
Public Health

Overvågning og tidlig varsling

I en globaliseret verden kan sygdomme spredes hurtigt fra et land til et andet. For at kunne påvise sundhedstrusler tidligt skal man have en løbende og effektiv overvågning samt mekanismer, der muliggør tidlig varsling og reaktion. 

EU har etableret strukturer, der gør det muligt hurtigt at udveksle oplysninger mellem medlemslandenes sundhedsmyndigheder og globale organer som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), så man kan identificere trusler så hurtigt som muligt.

Overvågning af smitsomme sygdomme og andre sundhedstrusler

Overvågningssystemer bruges til indsamling af oplysninger om smitsomme sygdomme for at afdække risikofaktorer og indsatsområder. Oplysningerne danner grundlag for prioritering, planlægning, gennemførelse og tildeling af ressourcer til forebyggelsesprogrammer samt til evaluering af forebyggende programmer og kontrolforanstaltninger.

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF omhandlede oprindeligt etablering af netværket for epidemiologisk overvågning samt kontrol med smitsomme sygdomme.

Beslutning nr. 2119/98/EF blev ophævet og erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU af 22. oktober 2013 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Med denne nye afgørelse blev netværket for epidemiologisk overvågning af smitsomme sygdomme og særlige sundhedsproblemer i relation hertil genetableret.

Netværket består af repræsentanter for Kommissionen, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og de kompetente myndigheder på nationalt niveau med ansvar for overvågning af epidemier. Netværket drives og koordineres af ECDC.

Den nye forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler ophævede og erstattede afgørelse 1082/2013/EU. Med den opretholdes og styrkes det europæiske netværk for epidemiologisk overvågning, som fortsat drives og koordineres af ECDC.

Ajourført liste over smitsomme sygdomme

Omkring 50 sygdomme og særlige sundhedsproblemer, f.eks. antimikrobiel resistens, overvåges gennem EU's netværk for epidemiologisk overvågning: fra anthrax til zika.  Denne liste blev senest ajourført i 2018 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/945, da Lyme-neuroborreliose, denguefeber, zika og chikungunya blev føjet til listen.

I sin afgørelse reviderede Kommissionen case-definitionerne for en række andre smitsomme sygdomme og særlige sundhedsproblemer i relation hertil, som f.eks. antimikrobiel resistens (AMR) og infektioner, der sker inden for sundhedssektoren. Listen svarer til WHO's klassifikationer.

Ved forordning (EU) 2022/2371 er Kommissionen bemyndiget til at ajourføre listen over smitsomme sygdomme og relevante sundhedsproblemer, f.eks. antimikrobiel resistens, for at sikre, at det epidemiologiske overvågningsnetværk dækker dem.

Kommissionen fastsætter desuden case-definitioner for de smitsomme sygdomme, som EU-landene skal bruge i forbindelse med deres overvågning og indberetning til ECDC, så man sikrer, at de indsamlede data er sammenlignelige og kompatible med hinanden på EU-niveau.

Ved andre sundhedstrusler skal man bruge andre metoder i sin overvågning for at identificere trends og ændringer i risikoprofilen. Kommissionen er i løbende kontakt med de relevante EU-agenturer og myndigheder i EU-landene for at sikre, at de tilpasser deres beredskabsplaner i forhold til det ændrede trusselsbillede.

EU-referencelaboratorier for folkesundhed

Ved forordning (EU) 2022/2371 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler blev der etableret et retligt mandat til oprettelse af EU-referencelaboratorier (EURL'er) på folkesundhedsområdet. EURL'er på folkesundhedsområdet bør yde støtte til nationale referencelaboratorier for at fremme god praksis og medlemsstaternes indbyrdes tilpasning af diagnosticering, testmetoder og anvendelse af visse test med henblik på ensartet overvågning, indberetning og rapportering af sygdomme.
 
Europa-Kommissionen kan udpege EURL'er ved hjælp af gennemførelsesretsakter. De første EURL'er blev udpeget i marts 2024.

De dækker følgende sygdomme eller sundhedsproblemer:

  • EURL for antimikrobiel resistens (AMR) i bakterier
  • EURL for vektorbårne virale patogener
  • EURL for nye, gnaverbårne og zoonotiske virale patogener
  • EURL for højrisikofyldte, nye og zoonotiske bakterielle patogener
  • EURL for legionella
  • EURL for difteri og kighoste.

Systemet for tidlig varsling og reaktion

Systemet for tidlig varsling og reaktion er et system på EU-niveau til hurtig varsling om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Med dette fortrolige, webbaserede system har Europa-Kommissionen og de ansvarlige nationale myndigheder mulighed for at kommunikere med hinanden permanent.

EU-landene kan udsende varsler, udveksle oplysninger og koordinere de nationale reaktioner på alvorlige grænseoverskridende trusler rettidigt og sikkert.

Europa-Kommissionen ejer systemet, og ECDC driver IT-platformen. Systemet for tidlig varsling og reaktion er blevet anvendt til at varsle, udveksle oplysninger og koordinere foranstaltninger som reaktion på overførbare sygdomme og grænseoverskridende hændelser knyttet hertil, hvilket har resulteret i en effektiv håndtering af tidligere og nuværende udbrud, herunder covid-19, abekopper, influenzaepidemien A(H1N1) og ebola.

Systemet for tidlig varsling og reaktion er et system til alle trusler, herunder biologiske, kemiske og miljømæssige trusler samt trusler af ukendt oprindelse såsom ekstreme vejrforhold, vulkanske askeskyer, kemiske udslip eller biologiske farer såsom biotoksiner.

Systemet for tidlig varsling og reaktion fungerer efter strenge regler, herunder om forvaltning af personoplysninger. Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/253 er der fastsat procedurer for udsendelse af varsling via systemet til tidlig varsling og reaktion samt for informationsudveksling, konsultationer og koordinering af reaktionen på grænseoverskridende sundhedstrusler.

Kommissionens henstilling (EU) 2017/1140 indeholdt yderligere regler om personoplysninger, der kan udveksles via systemet for tidlig varsling og reaktion med henblik på at koordinere kontaktopsporingsforanstaltninger i forbindelse med alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler. Disse retsakter, der fastlægger procedurerne for systemet for tidlig varsling og reaktion, vil blive ajourført efter vedtagelsen af den nye forordning (EU) 2022/2371.

Videreudviklingen af systemet for tidlig varsling og reaktion pågår, og der tages højde for erfaringerne med covid-19 og for den nye forordning (EU) 2022/2371, som kræver, at platformen til systemet for tidlig varsling og reaktion understøtter indberetning af alle trusler.

Systemet for tidlig varsling og reaktion bør endvidere gøre det muligt at koordinere folkesundhedsmæssige foranstaltninger og udveksle, risikovurderinger og krisestyringsfunktioner, herunder dem, der kræver udveksling af personlige sundhedsdata, med henblik på effektiv digital kontaktopsporing på tværs af grænserne samt sygetransport.

ECDC's udvidede mandat kræver også, at systemet for tidlig varsling og reaktion ajourføres løbende ved hjælp af moderne teknologier, kunstig intelligens, rumbaserede applikationer, andre teknologier til digital kontaktopsporing mv.

Hvornår og hvordan bliver systemet til tidlig varsling og reaktion aktiveret?

De kompetente myndigheder for systemet for tidlig varsling og reaktion eller Europa-Kommissionen foretager en varsling, når en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel

  • forekommer usædvanlig eller uventet på det pågældende sted og tidspunkt
  • forårsager signifikant sygelighed eller dødelighed eller hurtigt tiltager i omfang
  • overstiger den nationale responskapacitet og påvirker mere end ét EU-land
  • kan kræve en koordineret indsats på EU-niveau.

Varslingerne udsendes, senest 24 timer efter at det pågældende EU-land eller Kommissionen bliver opmærksom på truslen første gang. For eksempel blev den første varsling om det, der senere blev benævnt SARS-CoV-2 (virus, der forårsager covid-19), udsendt af Kommissionen allerede den 9. januar 2020, få dage efter at Kina udsendte meddelelse om en ukendt virus.

Under covid-19-indsatsen understøttede systemet for tidlig varsling og reaktion også udveksling af oplysninger om passagerer identificeret ved hjælp af kontaktopsporingsformularer i forbindelse med grænseoverskridende kontaktopsporing.  Kontaktopsporing er en vigtig del af en effektiv reaktion, som gør det muligt hurtigt at identificere potentielt smittede personer med henblik på at isolere, teste eller behandle dem.

Dette er med til at standse eller bremse spredningen af sygdommen.  Det blev muligt at udveksle passageroplysninger gennem systemet for tidlig varsling takket være to retsakter: