En samlet EU-tilgang til mental sundhed
Den 7. juni 2023 vedtog Kommissionen meddelelsen om en samlet tilgang til mental sundhed, som vil hjælpe EU-landene og interessenterne med at træffe hurtige foranstaltninger til håndtering af mentale sundhedsudfordringer.
Meddelelsen udgør udgangspunktet for en ny tilgang. Efter omfattende høring af EU-landene, interessenter og borgere er der udviklet en samlet, forebyggelsesorienteret tilgang til mental sundhed med inddragelse af flere interessenter.
Den nye tilgang anerkender, at mental sundhed i høj grad involverer mange politikområder såsom beskæftigelse, uddannelse, forskning, digitalisering, byplanlægning, kultur, miljø og klima. Denne tværsektorielle tilgang har til formål at sidestille fysisk sundhed med mental sundhed.
Initiativet bygger på eksisterende politikker, tilgange og tiltag. Meddelelsens 20 højt profilerede initiativer – med finansieringsmuligheder til en værdi af omkring 1,3 mia. euro – vil direkte og indirekte støtte EU-landene i at nå frem til en samlet tilgang til mental sundhed.
Gennemførelsen af den samlede tilgang er baseret på konkrete foranstaltninger til gavn for borgerne og sundhedssystemerne på landeniveau. Tiltagene ledes af nationale myndigheder og interessenter med koordinering og horisontal støtte fra Kommissionen. Der er også et tæt samarbejde med internationale partnere såsom Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Det Internationale Røde Kors og Røde Halvmåne og UNICEF.
En sporingsramme giver mulighed for regelmæssige opdateringer om gennemførelsen af de foranstaltninger, der følger af meddelelsen om en samlet tilgang til mental sundhed.
- Sporingsramme 2024
Beskyttelse af børns onlinesikkerhed
På blot 15 år har børn i alderen 9-15 år mere end fordoblet den tid, de bruger på skærme og sociale medier i hele EU, hvilket har givet anledning til initiativer, der skal sikre deres sikkerhed og trivsel online. Ifølge de seneste data tilbringer unge på tværs af Europa i gennemsnit 4,5 timer online på en skoledag og 6,1 timer om dagen i weekenden, hvilket har en betydelig indvirkning på deres mentale og fysiske sundhed. For at finde den rette balance mellem at beskytte børn mod skade online, styrke dem og sikre, at de bliver en del af det digitale miljø, gennemfører Europa-Kommissionen en EU-dækkende undersøgelse af de sociale mediers bredere indvirkning på trivsel. Desuden vil et ekspertpanel rådgive om den bedste tilgang til at styrke forældrene og opbygge et sikrere Europa for vores børn, herunder om aldersbegrænsninger på de sociale medier, der skal gælde for Europa.
For at øge bevidstheden om betydningen af at forene kræfterne for at beskytte unges trivsel online har Kommissionen lanceret en kommunikationskampagne med titlen #InThisTogether, som har til formål at tilskynde til drøftelser med unge om, hvordan man kan finde en sund tilgang til skærmtid.
Som reaktion på de stigende onlinerisici beskytter og styrker Kommissionen børn og unge online med en række initiativer og retlige værktøjer. Forordningen om digitale tjenester kræver specifikt, at onlineplatforme sørger for, at deres tjenester er sikre for deres brugeres, herunder børns, fysiske og mentale trivsel. Kommissionen har offentliggjort et sæt retningslinjer for, hvordan platforme kan beskytte mindreårige online, som nu er tilgængelige på alle EU-sprog, og har foreslået en EU-tilgang til alderskontrol.
Den mentale sundhedssituation i Europa
2023-udgaven af rapporten om de landespecifikke sundhedsprofiler, der blev udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Det Europæiske Observationscenter for Sundhedssystemer og -politikker (observatoriet) i forbindelse med Sundhedstilstanden i EU, gav et øjebliksbillede af den mentale sundhed i alle EU-lande, Norge og Island.
Bekymringer, angst og følelser af depression som følge af pandemiens ødelæggende virkninger, Ruslands angrebskrig mod Ukraine, klimaændringer, tab af biodiversitet, arbejdsløshed og stigende leveomkostninger, presset fra den digitale sfære og de sociale medier har alle forværret det allerede dårlige psykiske sundhedsniveau, navnlig for børn og unge.
Mentale sundhedsproblemer rammer ikke alle befolkningsgrupper ens, idet depression er mere udbredt blandt kvinder og i befolkningsgrupper med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau.
Behovet for handling blev understreget i en nylig Eurobarometerundersøgelse om mental sundhed (oktober 2023). Undersøgelsen viste, at 46 % af europæerne havde haft følelsesmæssige eller psykosociale problemer i form af f.eks. depression eller angst i de seneste 12 måneder.
Hver anden person med et mentalt sundhedsproblem søgte ikke hjælp fra en fagperson.
Allerede før covid-19-pandemien led 1 ud af 6 mennesker i EU under mentale sundhedsproblemer, hvilket kostede 4 % af BNP.
De samlede omkostninger ved mentale helbredsproblemer skønnes at løbe op i mere end 4 % af BNP (over 600 milliarder euro) i de 27 EU-lande og Storbritannien (rapporten Health at a Glance Europe 2018).
Rapporten Health at a Glance fra 2022 viste, at næsten én ud af to unge europæere melder om uopfyldte behov for mental sundhedspleje, og i flere EU-lande mere end fordobledes andelen af unge, der meldte om symptomer på depression, under pandemien.
Der er derfor behov for fortsatte investeringer i reformer af mental sundhedspleje og mentale sundhedssystemer, herunder arbejdsstyrken inden for mental sundhed, og for at bryde stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med mental sundhed.
Omfanget af de nuværende udfordringer tilsiger en yderligere indsats for at forhindre permanente mén hos de yngre generationer.
Dette kræver et skift i prioriteringen i retning af forebyggelse, herunder håndtering af faktorer vedrørende adfærdsmæssige risici og sociale, miljømæssige og kommercielle determinanter og gennemførelse af konkrete og ambitiøse initiativer til fremme af mental sundhed og forebyggelse af psykiske sygdomme.
Dette vil hjælpe os med at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og WHO's mål om ikkeoverførbare sygdomme.
Oversigt over tiltag vedrørende mental sundhed
Mental sundhed er en prioritet for Kommissionen, som har støttet tiltag og projekter i de seneste 25 år for at forbedre menneskers mentale sundhed i og uden for EU.
Oversigt over nuværende foranstaltninger og værktøjer:
1. Bedste og lovende praksis
Europa-Kommissionens portal for bedste praksis letter indsamlingen, udvekslingen og gennemførelsen af bedste og lovende praksis blandt EU's medlemsstater.
I 2018 prioriterede EU-landene mental sundhed som det område, hvor bedste praksis skulle gennemføres.
I 2019 blev der forelagt en foreløbig udvælgelse af bedste praksis for EU-landene, som derefter rangordnede dem ud fra deres nationale prioriteter.
Blandt de tre højest rangerede praksisser gennemføres der i øjeblikket to initiativer med finansiel støtte via det tredje sundhedsprograms årlige arbejdsplan for 2020.
Den fælles aktion ImpleMENTAL gennemfører reformen af det belgiske mentale sundhedssystem, som fokuserer på at styrke borgercentrerede, lokalsamfundsbaserede tjenester og det østrigske program til forebyggelse af selvmord på flere niveauer.
Denne aktion omfatter i alt 21 EU-lande og støttes med et økonomisk bidrag på 5,4 millioner euro.
WHO's regionale kontor for Europa støtter ImpleMENTAL's uddannelses- og kapacitetsopbygningsindsats i henhold til en bidragsaftale om mental sundhed på tværs af politikker, som værdsættes 11 mio. euro under EU4Health 2022-arbejdsprogrammet.
Et program, der omfatter gennemførelsen af iFightDepression-værktøjet til selvforvaltning af mild til moderat depression, er ved at blive gennemført via projektet European Alliance Against Depression-Best.
10 EU-lande er i øjeblikket involveret i dette projekt med et finansielt bidrag fra Kommissionen på 1,6 millioner euro.
Med hensyn til børns og unges særlige behov sigter Icehearts Europe og Let's Talk About Children mod at forbedre unges mentale sundhed og trivsel.
En indkaldelse af bedste og lovende bedste praksis inden for mental sundhed blev lanceret i juli 2023. 29 praksisser blev udpeget som bedste eller lovende. Disse praksisser findes på EU's register over bedste praksis inden for mental sundhed på Europa-Kommissionens portal for bedste praksis.
Et arrangement på onlinemarkedet fandt sted den 11.-13. marts 2024, hvor ejerne af disse 29 praksisser præsenterede dem i detaljer for EU-landenes repræsentanter, der var interesserede i at overføre dem til deres respektive lande.
2. Initiativet "Healthier Together"
En samlet tilgang til mental sundhed er baseret på og støttes også af "Healthier Together" – Kommissionens EU-initiativ om ikkeoverførbare sygdomme, der blev fremlagt i juni 2022.
Dette initiativ støtter EU-landene i at identificere og gennemføre:
- effektive politikker og foranstaltninger til at mindske byrden ved udbredte ikkeoverførbare sygdomme
- forbedringer af borgernes sundhed og trivsel
- mindskelse af ulighederne på sundhedsområdet.
"Mental sundhed og neurologiske lidelser" er et af de fem hovedindsatsområder, der er omfattet af dette initiativ.
Initiativet, som er udformet i fællesskab med EU-landene og interessenterne, støtter gennemførelsen af foranstaltninger med stor virkning på tværs af hele spektret, fra fremme af trivsel og proaktiv forebyggelse til social inklusion af personer med langtidssygdomme.
Den del af initiativet, der beskæftiger sig med mental sundhed, har fokus på fire prioriterede områder, som sigter på at
- skabe gunstige vilkår for mental sundhed, styrke modstandsdygtigheden og inddrage mental sundhed i alle politikområder
- fremme mental trivsel og forebygge psykiske lidelser
- forbedre rettidig og lige adgang til kvalitetsbehandling af psykiske lidelser.
- beskytte rettigheder, styrke den sociale inklusion og håndtere stigmatisering i forbindelse med mentale helbredsproblemer.
Tiltag på disse områder er allerede iværksat og vil fortsætte indtil 2027.
3. Kapacitetsopbygning og uddannelse i mental sundhed
For at støtte de nationale indsatser vedrørende mental sundhed iværksatte Kommissionen projekter i samarbejde med WHO og OECD for at yde skræddersyet støtte til de enkelte EU-lande gennem teknisk bistand og kapacitetsopbygning i forbindelse med overførsel og gennemførelse af bedste praksis inden for mental sundhed.
EU-PROMENS-projektet, der startede i januar 2024, vil tilbyde tværfaglig uddannelse i mental sundhed for sundhedspersonale, lærere, pædagoger og socialarbejdere.
Desuden vil det tilbyde udvekslingsprogrammer for fagfolk inden for mental sundhed. Dette uddannelses- og udvekslingsprogram finansieres under EU4Health-programmet med et EU-bidrag på 9 millioner euro.
4. EU-støttepakke mod stigmatisering og forskelsbehandling
Selv om der er kommet mere opmærksomhed på mentale sundhedsproblemer, forhindrer stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med mentale sundhedsproblemer stadig enkeltpersoner i at søge hjælp. Et af Kommissionens 20 højt profilerede initiativer, som beskrives i meddelelsen om en samlet tilgang til mental sundhed, omhandler specifikt betydningen af at bekæmpe stigmatisering i forbindelse med mentale sundhedsproblemer.
For at støtte EU-landene i bekæmpelsen af stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med mentale sundhedsproblemer nedsatte Kommissionen en redaktionsgruppe for bekæmpelse af stigmatisering og forskelsbehandling som en del af undergruppen vedrørende mental sundhed under Ekspertgruppen for Folkesundhed.
Redaktionsgruppen var involveret i udarbejdelsen af en EU-støttepakke, som blev præsenteret under et fælles arrangement, der blev afholdt i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen og Mental Health Europe i anledning af verdensdagen for mental sundhed (den 10. oktober 2024). Pakken indeholder følgende elementer:
- Et EU-fokusområde i WHO's værktøjskasse mod stigmatisering og forskelsbehandling
- En mediekampagne om stigmatisering (#InThisTogether)
- Et udvalg af de bedste og mest lovende praksisser som hjælp til EU-landenes og interessenternes indsats for at bekæmpe stigmatisering og forskelsbehandling
- Et debatoplæg om håndtering af stigmatisering og forskelsbehandling.
Finansiering af projekter vedrørende mental sundhed
Kommissionen yder finansiel støtte under de årlige EU4Health-arbejdsprogrammer til EU-lande og interessenter med henblik på at gennemføre aktiviteter til forebyggelse og håndtering af problemer med mental sundhed.
Der er allerede blevet tildelt over 30 mio. euro til projekter vedrørende folkesundhedsaspekter af mental sundhed i de seneste tre år, herunder en reform af det mentale sundhedssystem.
Under EU4Health 2023-arbejdsprogrammet er der stillet 18,5 mio. euro til rådighed til støtte til fremme af mental sundhed og forebyggelse af mentale sundhedsproblemer:
- 6 millioner euro til EU-landenes myndigheder til at samarbejde om en fælles aktion til håndtering af mentale sundhedsproblemer.
- 4,5 millioner euro til interessenter til støtte af projekter vedrørende fremme af mental sundhed og forebyggelse og håndtering af mentale sundhedsproblemer.
Begge foranstaltninger vil være særligt rettet mod særligt sårbare grupper som f.eks. migranter, flygtninge, romaer og personer, der er fordrevet fra Ukraine.
- Der er afsat 8 millioner euro til projekter, der har til formål at håndtere psykiske problemer hos kræftpatienter og -overlevende og deres omsorgspersoner og familier.
Der vil også blive ydet finansiel støtte via EU4Health 2024-arbejdsprogrammet, således at EU-landene kan samarbejde om en fælles indsats for at fremme en omfattende, forebyggelsesorienteret tilgang til mental sundhed for at støtte sårbare grupper (6 millioner euro).
Der vil være yderligere 2 millioner euro til rådighed for interessenter til gennemførelse af projekter, der støtter EU-landenes indsats for at fremme mental sundhed.
Disse EU-finansierede projekter forvaltes af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HADEA).
Forvaltning
Kommissionen arbejder tæt sammen med EU-landene og interessenterne om at fremme god mental sundhed og forebygge dårlig mental sundhed.
Samarbejde og udveksling med EU-landene finder sted inden for undergruppen vedrørende mental sundhed under ekspertgruppen vedrørende folkesundhed. Dens medlemmer rådgiver fortsat Kommissionen om gennemførelsen af store initiativer.
Denne undergruppe orienterer også Kommissionen om den nationale gennemførelse af initiativer i forbindelse med den samlede tilgang og andre foranstaltninger vedrørende mental sundhed.
Regelmæssig interaktion og samarbejde med alle centrale interessenter finder sted via et særligt netværk for mental sundhed på EU's platform for sundhedspolitik.
Interessentnetværket Mental Health in All Policies ledes af Mental Health Europe og er åbent for interessenter i og uden for sundhedssektoren med det formål at dele viden og fremsætte politiske anbefalinger.
Støtte til Ukraine – fordrevne personers og flygtninges mentale sundhed
Flygtninge og fordrevne, navnlig dem, der flygter fra krig – bl.a. fordrevne personer fra Ukraine – har brug for støtte vedrørende mental sundhed og tidlig indsats for at mindske lidelser.
Kommissionen har mobiliseret 31,2 millioner euro fra EU4Health-programmet til at hjælpe fordrevne mennesker fra Ukraine, som har et akut behov for mental sundhedspleje og for støtte til at håndtere traumatiske oplevelser.
Mere specifikt er der indgået en bidragsaftale med Det Internationale Røde Kors Forbund for at hjælpe fordrevne mennesker fra Ukraine med at håndtere de traumer, de har været udsat for, og tilbyde dem støtte vedrørende mental sundhed.
Desuden gennemfører en række interessenter fire projekter med et EU-bidrag på 3 millioner euro:
- MESUR
- Peace of Mind
- Well-U
- U-Rise.
Disse projekter har til formål at yde støtte til mental sundhed til fordrevne personer fra Ukraine og forbedre den mentale sundhed og trivsel hos migrant- og flygtningebefolkningsgrupper.
Desuden tilbyder Kommissionen en række onlinekurser og andet undervisningsmateriale om migranters sundhed via webstederne for:
- ECDC's Virtual Academy
- netværket for migration og sundhed, uddannelse af fagfolk på platformen for sundhedspolitik.
Disse kurser er udviklet med støtte fra det tredje sundhedsprogram.
Mental sundhed og covid-19
Pandemien og dens eftervirkninger øgede presset på de sundhedstjenesterne inden for mental sundhed.
I rapporten Health at a Glance Europe 2020 blev det bemærket, at covid-19-pandemien og den efterfølgende økonomiske krise har belastet borgernes mentale helbred og ført til en stigning i antallet af mennesker, der er blevet ramt af stress, angst og depression.
Det går især ud over unge og personer i lavindkomstgrupper.
Afbrudte behandlingsforløb for personer med allerede eksisterende psykiske sygdomme udgør en betydelig del af pandemiens negative indvirkning på befolkningens mentale sundhed.
Få måneder efter pandemiens udbrud oprettede Kommissionens afdeling for sundhed og fødevaresikkerhed et særligt netværk på sin platform for sundhedspolitik, hvor sundhedsorganisationer og sociale interesseorganisationer kan udveksle specifik praksis og viden om mental sundhed i forbindelse med covid-19.
Dette virtuelle netværk og bibliotek, der blev koordineret af Mental Health Europe, fokuserede på de behov, som sårbare grupper som hjemløse, personer med allerede eksisterende lidelser og ældre, har.
EU har ydet finansiel støtte på 750.000 euro under EU4Health 2021-arbejdsprogrammet til gennemførelse af bedste praksis på stedet med en direkte indvirkning på indsatsen for at tackle mentale sundhedsproblemer under covid-19.
To projekter – MENTALITY og STEP-IN – arbejder på at øge opmærksomheden på konsekvenserne af covid-19-pandemien på sårbare samfund, og på at gennemføre bedste praksis for at støtte dem.
Kommissionen belønnede lokalsamfundsbaserede initiativer, der havde til formål at afbøde virkningerne af covid-19 på den mentale sundhed, via EU's sundhedspris 2021.
Prisoverrækkelsen fandt sted den 4. maj 2022: de nominerede og prisbelønnede initiativer er præsenteret i en brochure om covid-19's indvirkning på den mentale sundhed.
