At være mentalt sund betyder, at man er i stand til at realisere sig selv, ikke har problemer med at etablere relationer med andre, bidrager til fællesskabet og er produktiv på arbejdspladsen. Konsekvenserne af dårlig mental sundhed kan påvirke mennesker gennem hele livet.
I talen om Unionens tilstand i september 2022 meddelte Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at Kommissionen havde til hensigt at fremlægge en ny samlet tilgang til mental sundhed i 2023. Dette forslag er en reaktion på konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid, hvori der efterlystes initiativer til at forbedre forståelsen af psykiske helbredsproblemer og måderne at håndtere dem på.
Rapporten Health at a Glance Europe 2018 fremhævede, at psykiske helbredsproblemer påvirker omkring 84 millioner mennesker i hele EU. Ud over den personlig lidelse har psykiske helbredsproblemer økonomiske konsekvenser for vores samfund. De samlede omkostninger ved psykiske helbredsproblemer skønnes at løbe op i mere end 4 % af BNP (over 600 milliarder euro) i de 27 EU-lande og Storbritannien.
Rapporten Health at a Glance fra 2022 viste, at næsten én ud af to unge europæere melder om uopfyldte behov for mental sundhedspleje, og i flere EU-lande mere end fordobledes andelen af unge, der meldte om symptomer på depression, under pandemien.
Selv om mange lande har gennemført foranstaltninger til beskyttelse og pleje af unges mentale sundhed, kræver omfanget af pandemiens konsekvenser, at der gøres en yderligere indsats for at forhindre, at denne generation efterlades med varige mén. Dette kræver, at forebyggelse prioriteres højere ved f.eks. at håndtere adfærdsmæssige og miljømæssige risikofaktorer og gennemføre mere ambitiøse foranstaltninger vedrørende sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Rapporten viser også, at der er velbegrundede bekymringer med hensyn til den afgørende betydning af tidlige oplevelser for sundhed og trivsel senere i livet.
Mental sundhed påvirkes af mange faktorer, herunder genetisk disposition, socioøkonomisk baggrund, negative barndomsoplevelser, kroniske lidelser eller misbrug af alkohol eller narkotika.
Politikker på områder som uddannelse, beskæftigelse eller social beskyttelse kan have en positiv indvirkning på vores mentale sundhed og trivsel og styrke vores psykiske robusthed, navnlig når de påvirker os tidligt i livet. Denne kompleksitet skal tages i betragtning, når der udvikles en samlet tilgang til mental sundhed og gennemføres effektive indgreb for at afbøde mentale sundhedsudfordringer.
Initiativet "Healthier Together"
En sådan samlet tilgang til mental sundhed er baseret på og støttes af "Healthier Together" – Kommissionens EU-initiativ om ikkeoverførbare sygdomme, der blev fremlagt i juni 2022. Dette initiativ hjælper EU-landene med at identificere og gennemføre effektive politikker og tiltag for at mindske byrden ved større ikkeoverførbare sygdomme og forbedre borgernes sundhed og trivsel og samtidig mindske ulighederne på sundhedsområdet.
"Mental sundhed og neurologiske lidelser" udgør et af de fem hovedindsatsområder, der er omfattet af dette initiativ. Initiativet, som er udformet i fællesskab med EU-landene og interessenterne, støtter gennemførelsen af foranstaltninger med stor virkning på tværs af hele spektret, fra fremme af trivsel og proaktiv forebyggelse til social inklusion af personer med langtidssygdomme. Den del af initiativet, der beskæftiger sig med mental sundhed, har fokus på fire prioriterede områder, som sigter på at
- skabe gunstige vilkår for mental sundhed, styrke modstandsdygtigheden og inddrage mental sundhed i alle politikområder
- fremme psykisk trivsel og forebygge psykiske lidelser
- forbedre rettidig og lige adgang til mentale sundhedstjenester af høj kvalitet
- beskytte rettigheder, styrke den sociale inklusion og håndtere stigmatisering i forbindelse med psykiske helbredsproblemer
Indsatsen på disse områder er allerede i gang og vil fortsætte indtil 2027.
Oversigt over tiltagene
Europa-Kommissionen har længe været engageret i at forbedre befolkningens mentale sundhed, hvilket kan ses ud fra en oversigt over tidligere aktiviteter.
Kommissionens arbejde med ikkeoverførbare sygdomme og mental sundhed bygger på internationale politikrammer, især FN's mål for bæredygtig udvikling og de ni frivillige globale mål, der er fastsat af Verdenssundhedsorganisationen, for ikkeoverførbare sygdomme. Kommissionen arbejder målrettet for at støtte og supplere EU-landenes politikker.
Styringsgruppen vedrørende Sundhedsfremme, Sygdomsforebyggelse og Håndtering af Ikkeoverførbare Sygdomme (SGPP – en ekspertgruppe med repræsentanter for EU-landenes sundhedsministerier) blev formelt nedsat i 2018 for at hjælpe EU-landene med at nå sundhedsmålene i FN's mål for bæredygtig udvikling.
I 2018 prioriterede SGPP gennemførelsen af bedste praksis inden for mental sundhed. I maj 2019 blev der forelagt en foreløbig udvælgelse af bedste praksis for EU-landene, som derefter rangordnede dem ud fra, hvor relevante de var for deres nationale prioriteter.
De tre former for praksis, der fik den højeste placering, gennemføres med finansiel støtte via det tredje sundhedsprograms årlige arbejdsplan for 2020. Det drejer sig om:
- en reform af systemet for mental sundhed med fokus på at styrke kundecentrerede lokale tjenester, som det ses i Belgien
- et nationalt program på flere niveauer for at forebygge selvmord, som det ses i Østrig
- et trinvist hjælpeprogram til at bekæmpe depression, der er udviklet gennem europæisk samarbejde
Arbejdet blev påbegyndt i 2021 med udrulningen via den fælles aktion ImpleMENTAL af (elementer af) reformen af det belgiske mentale sundhedssystem og det østrigske selvmordsforebyggelsesprogram. Denne aktion omfatter i alt 21 lande (støttet med et finansielt bidrag på 5,4 mio. euro). Depressionsindsatsen gennemføres via projektet European Alliance Against Depression-Best, som 10 lande deltager i og som EU støtter med et finansielt bidrag på 1,6 mio. euro.
WHO's regionale kontor for Europa støtter den fælles aktion ImpleMENTAL's indsats med hensyn til uddannelse og kapacitetsopbygning via en bidragsaftale til en værdi af 1 mio. euro under EU4Health-arbejdsplanen for 2022.
To nye projekter, der bidrager til det europæiske ungdomsår, har til formål at forbedre børns, unges og deres familiers mentale sundhed via gennemførelsen af bedste praksis. Der er tale om følgende former for praksis:
- et sportsbaseret støtteprogram til forbedring af livsfærdigheder og styrkelse af sociale, psykologiske og følelsesmæssige ressourcer blandt socialt udsatte børn og unge, og
- en totrinsindsats til støtte for mental sundhed og trivsel blandt sårbare unge og deres familier.
EU's finansielle bidrag til dette arbejde vil være på i alt 8 mio. euro under EU4Health-arbejdsplanen for 2022.
Støtte til Ukraine – fordrevne personers og flygtninges mentale sundhed
Kommissionen har mobiliseret 9 mio. euro fra EU4Health-programmet til at hjælpe mennesker, der flygter fra Ukraine, og som har et akut behov for mentale sundhedstjenester og for støtte til at håndtere traumatiske oplevelser.
Mere specifikt er der indgået en bidragsaftale på 7 mio. euro med Det Internationale Røde Kors Forbund for direkte at hjælpe mennesker, der er flygtet fra Ukraine, med at håndtere de traumer, de har været udsat for, og tilbyde dem støtte til mental sundhed. De EU-lande, hvor Røde Kors arbejder, er Polen, Ungarn, Rumænien, Tjekkiet og Slovakiet.
Ukraines fordrevne er også i fokus for en indkaldelse af forslag til en værdi af 2 mio. euro fra ikkestatslige organisationer om bedste praksis med henblik på at forbedre den mentale sundhed og psykiske trivsel blandt migranter og flygtninge. Dette arbejde forventes påbegyndt i efteråret 2022.
Desuden tilbyder Kommissionen en række onlinekurser og andet undervisningsmateriale om migranters sundhed via webstederne for ECDC's Virtual Academy og netværket for migration og sundhed: uddannelse af fagfolk på platformen for sundhedspolitik.
Disse kurser er udviklet med støtte fra det tredje sundhedsprogram.
Netværket til støtte for Ukraine, dets nabolande i EU og Moldova på platformen for sundhedspolitik er blevet oprettet for at kombinere civilsamfundets, patientgruppernes og sundhedspersonalets indsats for at opfylde det ukrainske samfunds og fordrevne personers medicinske behov.
Relevante links:
- Horisont 2020-projekter:
- Kommissionens tiltag vedrørende migranters sundhed
Mental sundhed og covid-19
Pandemien og dens eftervirkninger øgede presset på de mentale sundhedstjenester.
I rapporten Health at a Glance Europe 2020 blev det bemærket, at covid-19-pandemien og den efterfølgende økonomiske krise har belastet borgernes psykiske helbred og ført til en stigning i antallet af mennesker, der er blevet ramt af stress, angst og depression. Det er især gået ud over unge og personer i lavindkomstgrupper. Afbrudte behandlingsforløb for personer med allerede eksisterende mentale sygdomme udgør en betydelig del af pandemiens negative indvirkning på befolkningens mentale sundhed.
Få måneder efter pandemiens udbrud oprettede Kommissionens afdeling for sundhed og fødevaresikkerhed et særligt netværk på sin platform for sundhedspolitik, hvor sundhedsorganisationer og sociale interesseorganisationer kan udveksle specifik praksis og viden om mental sundhed i forbindelse med covid-19. Dette virtuelle netværk, der koordineres af Mental Health Europe, fokuserer på de behov, som sårbare grupper, såsom hjemløse, personer med allerede eksisterende lidelser og ældre, har. Webstedet har også et virtuelt bibliotek.
Der ydes tilskud til foranstaltninger til støtte af gennemførelsen af bedste praksis på stedet med direkte indvirkning på indsatsen for at tackle mentale sundhedsudfordringer under covid-19-pandemien.
Det årlige EU4Health-arbejdsprogram for 2021 støtter gennemførelsen af bedste praksis på stedet med direkte indvirkning på indsatsen for at tackle mentale sundhedsudfordringer under covid-19-pandemien med et finansielt bidrag fra Kommissionen på i alt 750 000 euro. De udvalgte projekter forventes at starte i efteråret 2022.
Kommissionen belønnede lokalsamfundsbaserede initiativer, der havde til formål at afbøde virkningerne af covid-19 på den mentale sundhed, via EU's sundhedspris 2021. Prisoverrækkelsen fandt sted den 4. maj 2022: de nominerede og prisbelønnede initiativer er præsenteret i en brochure om covid-19's indvirkning på den mentale sundhed.