En samlet EU-tilgang til psykisk sundhed
I sin tale om Unionens tilstand 2022 meddelte Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at Kommissionen havde til hensigt at fremlægge et initiativ vedrørende psykisk sundhed i 2023.
Den 7. juni 2023 vedtog Kommissionen meddelelsen om en samlet tilgang til psykisk sundhed, som vil hjælpe EU-landene og interessenterne med at træffe hurtige foranstaltninger til håndtering af psykiske sundhedsproblemer.
Meddelelsen er udgangspunkt for en ny tilgang. Efter omfattende høring af EU-landene, interessenter og borgere er der udviklet en samlet, forebyggelsesorienteret tilgang til psyksisk sundhed med inddragelse af flere interessenter.
Den nye tilgang anerkender, at psykisk sundhed i høj grad involverer mange politikområder såsom beskæftigelse, uddannelse, forskning, digitalisering, byplanlægning, kultur, miljø og klima. Denne tværsektorielle tilgang har til formål at sidestille fysisk sundhed med psykisk sundhed.
Initiativet bygger på eksisterende politikker, tilgange og tiltag. Meddelelsens 20 højt profilerede initiativer – med finansieringsmuligheder til en værdi af 1,23 milliarder euro – vil direkte og indirekte støtte EU-landene i at nå frem til en samlet tilgang til psykisk sundhed.
I anledning af den europæiske uge for psykisk sundhed i 2024 har Kommissionen offentliggjort rammen for sporing vedrørende meddelelsen om en samlet tilgang til psykisk sundhed.
Gennemførelsen af denne tilgang er baseret på konkrete tiltag til gavn for borgere og sundhedssystemer på landeniveau under ledelse af nationale myndigheder og interessenter med koordinering og horisontal støtte fra Kommissionen i samarbejde med internationale partnere som f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Det Internationale Røde Kors og Røde Halvmåne og UNICEF.
Rammen for sporing giver mulighed for regelmæssige opdateringer om gennemførelsen af de foranstaltninger, der følger af meddelelsen om en samlet tilgang til psykisk sundhed.
Kommissionen har offentliggjort en ajourført udgave af sporingsrammen i anledning af verdensdagen for psykisk sundhed i 2024.
Situationen inden for psykisk sundhed i Europa
2023-udgaven af rapporten om de landespecifikke sundhedsprofiler, der blev udarbejdet i forbindelse med Sundhedstilstanden i EU af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Det Europæiske Observationscenter for Sundhedssystemer og -politikker (observatoriet), gav et øjebliksbillede af den psykiske sundhed i alle EU-lande, Norge og Island.
Bekymringer, angst og følelser af depression som følge af pandemiens ødelæggende virkninger, Ruslands angrebskrig mod Ukraine, klimaændringer, tab af biodiversitet, arbejdsløshed og stigende leveomkostninger, presset fra den digitale sfære og de sociale medier har alle forværret det allerede dårlige psykiske sundhedsniveau, navnlig for børn og unge.
Der er en ulige fordeling af psykiske sundhedsproblemer mellem befolkningsgrupperne, idet depression er mere udbredt blandt kvinder og i befolkningsgrupper med lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau.
Behovet for handling blev understreget i en nylig Eurobarometerundersøgelse om psykisk sundhed (oktober 2023). Undersøgelsen viste, at 46 % af europæerne havde haft følelsesmæssige eller psykosociale problemer i form af f.eks. depression eller angst i de seneste 12 måneder.
Hver anden person med et psykisk sundhedsproblem søgte ikke hjælp fra en fagperson.
Allerede før covid-19-pandemien led 1 ud af 6 mennesker i EU under psykiske sundhedsproblemer, hvilket kostede 4 % af BNP.
De samlede omkostninger ved psykiske helbredsproblemer skønnes at løbe op i mere end 4 % af BNP (over 600 milliarder euro) i de 27 EU-lande og Storbritannien (rapporten Health at a Glance Europe 2018).
Rapporten Health at a Glance fra 2022 viste, at næsten én ud af to unge europæere melder om uopfyldte behov for psykisk sundhedspleje, og i flere EU-lande mere end fordobledes andelen af unge, der meldte om symptomer på depression, under pandemien.
Der er derfor behov for fortsatte investeringer i reformer af psykisk sundhedspleje og sundhedssystemer, herunder arbejdsstyrken inden for psykisk sundhed, og for at bryde stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med psykisk sundhed.
Omfanget af de nuværende udfordringer tilsiger en yderligere indsats for at forhindre permanente mén hos de yngre generationer.
Dette kræver et skift i prioriteringen i retning af forebyggelse, herunder håndtering af faktorer vedrørende adfærdsmæssige risici og sociale, miljømæssige og kommercielle determinanter og gennemførelse af konkrete og ambitiøse initiativer til fremme af psykisk sundhed og forebyggelse af psykiske sygdomme.
Dette vil hjælpe os med at nå FN's mål for bæredygtig udvikling og WHO's mål om ikkeoverførbare sygdomme.
Oversigt over tiltag vedrørende psykisk sundhed
Psykisk sundhed er en prioritet for Kommissionen, som har støttet tiltag og projekter i de seneste 25 år for at forbedre menneskers psykiske sundhed.
Oversigt over nuværende foranstaltninger og værktøjer:
1. Bedste og lovende praksis
Europa-Kommissionens portal for bedste praksis letter indsamlingen, udvekslingen og gennemførelsen af bedste og lovende praksis blandt EU's medlemsstater.
I 2018 prioriterede EU-landene psykisk sundhed som det område, hvor bedste praksis skulle gennemføres.
I 2019 blev der forelagt en foreløbig udvælgelse af bedste praksis for EU-landene, som derefter rangordnede dem ud fra deres nationale prioriteter.
Blandt de tre højest rangerede praksisser gennemføres der i øjeblikket to initiativer med finansiel støtte via det tredje sundhedsprograms årlige arbejdsplan for 2020.
Den fælles aktion ImpleMENTAL er i færd med at gennemføre reformen af det belgiske psykiske sundhedssystem, som fokuserer på at styrke borgercentrerede, lokalsamfundsbaserede tjenester og det østrigske program til forebyggelse af selvmord på flere niveauer.
Denne aktion omfatter i alt 21 EU-lande og støttes med et økonomisk bidrag på 5,4 millioner euro.
WHO's regionale kontor for Europa støtter ImpleMENTAL's uddannelses- og kapacitetsopbygningsindsats i henhold til en bidragsaftale om psykisk sundhed på tværs af politikker, som værdsættes 11 mio. euro under EU4Health 2022-arbejdsprogrammet.
Et program, der omfatter gennemførelsen af iFightDepression-værktøjet til selvforvaltning af mild til moderat depression, er ved at blive gennemført via projektet European Alliance Against Depression-Best.
10 EU-lande er i øjeblikket involveret i dette projekt med et finansielt bidrag fra Kommissionen på 1,6 millioner euro.
Med hensyn til børns og unges særlige behov sigter Icehearts Europe og Let's Talk About Children mod at forbedre unges psykiske sundhed og trivsel.
En indkaldelse af bedste og lovende bedste praksis inden for psykisk sundhed blev lanceret i juli 2023. 29 praksisser blev udpeget som bedste eller lovende. Disse praksisser findes på EU's register over bedste praksis inden for psykisk sundhed på Europa-Kommissionens portal for bedste praksis.
Et arrangement på onlinemarkedet fandt sted den 11.-13. marts 2024, hvor ejerne af disse 29 praksisser præsenterede dem i detaljer for EU-landenes repræsentanter, der var interesserede i at overføre dem til deres respektive lande.
2. Initiativet "Healthier Together"
En samlet tilgang til psykisk sundhed er baseret på og støttes også af "Healthier Together" – Kommissionens EU-initiativ om ikkeoverførbare sygdomme, der blev fremlagt i juni 2022.
Dette initiativ støtter EU-landene i at identificere og gennemføre:
- effektive politikker og foranstaltninger til at mindske byrden ved udbredte ikkeoverførbare sygdomme
- forbedringer af borgernes sundhed og trivsel
- mindskelse af ulighederne på sundhedsområdet.
"Psykisk sundhed og neurologiske lidelser" udgør et af de fem hovedindsatsområder, der er omfattet af dette initiativ.
Initiativet, som er udformet i fællesskab med EU-landene og interessenterne, støtter gennemførelsen af foranstaltninger med stor virkning på tværs af hele spektret, fra fremme af trivsel og proaktiv forebyggelse til social inklusion af personer med langtidssygdomme.
Den del af initiativet, der beskæftiger sig med psykisk sundhed, har fokus på fire prioriterede områder, som sigter på at
- skabe gunstige vilkår for psykisk sundhed, styrke modstandsdygtigheden og inddrage psykisk sundhed i alle politikområder
- fremme psykisk trivsel og forebygge psykiske lidelser
- forbedre rettidig og lige adgang til kvalitetsbehandling af psykiske lidelser.
- beskytte rettigheder, styrke den sociale inklusion og håndtere stigmatisering i forbindelse med psykiske helbredsproblemer
Indsatsen på disse områder er allerede i gang og vil fortsætte indtil 2027.
3. Kapacitetsopbygning og uddannelse i psykisk sundhed
For at støtte de nationale indsatser vedrørende psykisk sundhed iværksatte Kommissionen projekter i samarbejde med WHO og OECD for at yde skræddersyet støtte til de enkelte EU-lande gennem teknisk bistand og kapacitetsopbygning i forbindelse med overførsel og gennemførelse af bedste praksis inden for psykisk sundhed.
EU-PROMENS-projektet, der startede i januar 2024, vil tilbyde tværfaglig uddannelse i psykisk sundhed for sundhedspersonale, lærere, pædagoger og socialarbejdere.
Desuden vil den tilbyde udvekslingsprogrammer for fagfolk inden for psykisk sundhed. Dette uddannelses- og udvekslingsprogram finansieres under EU4Health-programmet med et EU-bidrag på 9 millioner euro.
4. EU-støttepakke mod stigmatisering og forskelsbehandling
Selv om bevidstheden om psykiske sundhedsproblemer er blevet bedre, forhindrer stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med problemer med psykisk sundhed stadig enkeltpersoner i at søge hjælp. Et af Kommissionens initiativer, som beskrives i meddelelsen om en samlet tilgang til psykisk sundhed, omhandler specifikt betydningen af at bekæmpe stigmatisering i forbindelse med problemer med psykisk sundhed.
For at støtte EU-landene i bekæmpelsen af stigmatisering og forskelsbehandling i forbindelse med problemer med psykisk sundhed nedsatte Kommissionen en redaktionsgruppe for bekæmpelse af stigmatisering og forskelsbehandling som en del af undergruppen vedrørende psykisk sundhed under Ekspertgruppen for Folkesundhed.
Redaktionsgruppen var involveret i udarbejdelsen af en EU-støttepakke, som blev præsenteret under et fælles arrangement, der blev afholdt i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen og Mental Health Europe i anledning af verdensdagen for psykisk sundhed (10. oktober 2024). Pakken indeholder følgende elementer:
- Et EU-fokusområde i WHO's værktøjskasse mod stigmatisering og forskelsbehandling
- En mediekampagne om stigmatisering (#InThisTogether)
- Et udvalg af de bedste og mest lovende praksisser som hjælp til EU-landenes og interessenternes indsats for at bekæmpe stigmatisering og forskelsbehandling
- Et debatoplæg om håndtering af stigmatisering og forskelsbehandling.
Finansiering af projekter vedrørende psykisk sundhed
Kommissionen yder finansiel støtte under de årlige EU4Health-arbejdsprogrammer til EU-lande og interessenter med henblik på at gennemføre aktiviteter til forebyggelse og håndtering af problemer med psykisk sundhed.
Der er allerede blevet tildelt over 30 mio. euro til projekter vedrørende folkesundhedsaspekter af psykisk sundhed i de seneste tre år, herunder en reform af det psyksiske sundhedssystem.
Under EU4Health 2023-arbejdsprogrammet er der stillet 18,5 millioner euro til rådighed til støtte til fremme af psyksisk sundhed og forebyggelse af psykiske sundhedsproblemer:
- 6 millioner euro til EU-landenes myndigheder til at samarbejde om en fælles aktion til håndtering af psyksiske sundhedsproblemer.
- 4,5 millioner euro til interessenter til støtte af projekter vedrørende fremme af psykisk sundhed og forebyggelse og håndtering af psykiske sundhedsproblemer.
Begge foranstaltninger vil være særligt rettet mod særligt sårbare grupper som f.eks. migranter, flygtninge, romaer og personer, der er fordrevet fra Ukraine.
- Der er afsat 8 millioner euro til projekter, der har til formål at håndtere psykiske problemer hos kræftpatienter og -overlevende og deres omsorgspersoner og familier.
Der vil også blive ydet finansiel støtte via EU4Health 2024-arbejdsprogrammet, således at EU-landene kan samarbejde om en fælles indsats for at fremme en omfattende, forebyggelsesorienteret tilgang til psykisk sundhed for at støtte sårbare grupper (6 millioner euro).
Der vil være yderligere 2 millioner euro til rådighed for interessenter til gennemførelse af projekter, der støtter EU-landenes indsats for at fremme psykisk sundhed.
Disse EU-finansierede projekter forvaltes af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HADEA).
Forvaltning
Kommissionen arbejder tæt sammen med EU-landene og interessenterne om at fremme god psykisk sundhed og forebygge dårlig psykisk sundhed.
Samarbejde og udveksling med EU-landene finder sted inden for undergruppen vedrørende psykisk sundhed under ekspertgruppen vedrørende folkesundhed. Dens medlemmer rådgiver fortsat Kommissionen om gennemførelsen af store initiativer.
Denne undergruppe orienterer også Kommissionen om den nationale gennemførelse af initiativer i forbindelse med den samlede tilgang og andre foranstaltninger vedrørende psykisk sundhed.
Regelmæssig interaktion og samarbejde med alle centrale interessenter finder sted via et særligt netværk for psykisk sundhed på EU's platform for sundhedspolitik.
Interessentnetværket Mental Health in All Policies ledes af Mental Health Europe og er åbent for interessenter i og uden for sundhedssektoren med det formål at dele viden og fremsætte politiske anbefalinger.
Støtte til Ukraine – fordrevne personers og flygtninges psykiske sundhed
Flygtninge og fordrevne, navnlig dem, der flygter fra krig – bl.a. fordrevne personer fra Ukraine – har brug for støtte vedrørende psykisk sundhed og tidlig indsats for at mindske lidelser.
Kommissionen har mobiliseret 31,2 millioner euro fra EU4Health-programmet til at hjælpe fordrevne mennesker fra Ukraine, som har et akut behov for psykisk sundhedspleje og for støtte til at håndtere traumatiske oplevelser.
Mere specifikt er der indgået en bidragsaftale med Det Internationale Røde Kors Forbund for at hjælpe fordrevne mennesker fra Ukraine med at håndtere de traumer, de har været udsat for, og tilbyde dem støtte vedrørende psykisk sundhed.
Desuden gennemfører en række interessenter fire projekter: med et EU-bidrag på 3 millioner euro.
- MESUR
- Peace of Mind
- Well-U
- U-Rise
Disse projekter har til formål at yde støtte til psykisk sundhed til fordrevne personer fra Ukraine og forbedre den psykiske sundhed og trivsel hos migrant- og flygtningebefolkningsgrupper.
Desuden tilbyder Kommissionen en række onlinekurser og andet undervisningsmateriale om migranters sundhed via webstederne for:
- ECDC's Virtual Academy
- netværket for migration og sundhed, uddannelse af fagfolk på platformen for sundhedspolitik.
Disse kurser er udviklet med støtte fra det tredje sundhedsprogram.
Psykisk sundhed og covid-19
Pandemien og dens eftervirkninger øgede presset på de sundhedstjenesterne inden for psykisk sundhed.
I rapporten Health at a Glance Europe 2020 blev det bemærket, at covid-19-pandemien og den efterfølgende økonomiske krise har belastet borgernes psykiske helbred og ført til en stigning i antallet af mennesker, der er blevet ramt af stress, angst og depression.
Det går især ud over unge og personer i lavindkomstgrupper.
Afbrudte behandlingsforløb for personer med allerede eksisterende psykiske sygdomme udgør en betydelig del af pandemiens negative indvirkning på befolkningens psykiske sundhed.
Få måneder efter pandemiens udbrud oprettede Kommissionens afdeling for sundhed og fødevaresikkerhed et særligt netværk på sin platform for sundhedspolitik, hvor sundhedsorganisationer og sociale interesseorganisationer kan udveksle specifik praksis og viden om psykisk sundhed i forbindelse med covid-19.
Dette virtuelle netværk og bibliotek, der koordineredes af Mental Health Europe, fokuserede på de behov, som sårbare grupper som hjemløse, personer med allerede eksisterende lidelser og ældre, har.
EU har ydet finansiel støtte på 750.000 euro under EU4Health 2021-arbejdsprogrammet til gennemførelse af bedste praksis på stedet med en direkte indvirkning på indsatsen for at tackle problemer med psykisk sundhed under covid-19.
To projekter – MENTALITY og STEP-IN – arbejder på at øge bevidstheden om de konsekvensr, som covid-19-pandemien har haft for sårbare samfund, og på at gennemføre bedste praksis for at støtte dem.
Kommissionen belønnede lokalsamfundsbaserede initiativer, der havde til formål at afbøde virkningerne af covid-19 på den psykiske sundhed, via EU's sundhedspris 2021.
Prisoverrækkelsen fandt sted den 4. maj 2022: de nominerede og prisbelønnede initiativer er præsenteret i en brochure om covid-19's indvirkning på den psykiske sundhed.
